Miniløftere - udstyr

Miniløftere fås med forskelligt løfteudstyr egnet til forskellige emner og opgaver. F.eks. plade til diverse formål, gafler til kasser, dorn/løftespyd til håndtering af ruller, klemme/tippeenhed til tønder, dunke, kar m.m. og klemme/drejeenhed til f.eks. ruller, tønde, beholdere. Der kan være mulighed for specialløsninger.

FORDELE:

  • Diverse udstyr giver mulighed for tilpasning til emner og opgaver og gør miniløftere til et egnet hjælpemiddel til mange forskellige arbejdsopgaver.
  • Miniløfter med passende udstyr kan afhjælpe belastende løft og bæring og give mulighed for at håndtere emner og varer i gode arbejdshøjder og gode arbejdsstillinger. Kan hermed bidrage til at forebygge helbredsmæssige gener og besvær.
  • Er små og lette at manøvrere.
  • Er mobile og kan bruges forskellige steder og til forskellige opgaver på arbejdspladsen.

FORUDSÆTNINGER:

  • At udstyret og miniløfteren passer til opgaven - i forhold til størrelse, løftekapacitet, højdevandring, hjul, ekstraudstyr m.m.
  • Passende indretning og pladsforhold. Herunder f.eks. mulighed for passende placering af miniløfteren i forhold til de emner, der skal håndteres, og til at udføre arbejdet med god arbejdsteknik.
  • Transportveje der er velbelyste, jævne, plane og uden huller.
  • Passende og stabile læs. Herunder passende i forhold til belastningen af brugeren ved træk og skub af bordet.
  • Mulighed for opladning.
  • Interne sikkerhedsregler for færdsel.
Vigtige overvejelser inden du investerer

OVERVEJELSER FØR KØB:

  • Hvilke opgaver skal udstyr og miniløfter bruges til?
  • Hvilken løftekapacitet er der brug for?
  • Hvilken løftehøjde er der brug for?
  • Passer miniløfterens udformning – f.eks. håndtagets udformning og tykkelse - og køreegenskaber til brugeren?
  • Er den ønskede miniløfter forsynet med passende hjul og bremse?
  • Er indretning og transportveje passende i forhold til brug af miniløfter?
  • Er der behov for at tilrettelægge og organisere arbejdet anderledes?
  • Er klemningsfarer forebygget?
  • Hvilke sikkerheds- og sundhedsrisici er forbundet med brugen af miniløfter?
  • Er miniløfteren og udstyret samlet set CE-mærket?
  • Foreligger der overensstemmelseserklæring og brugsanvisning udformet på dansk?

OVERVEJELSER EFTER KØB:

  • Sikre at brug, eftersyn og vedligeholdelse finder sted efter brugsanvisningen. Hvis der er skrappere lovpligtige krav til brug og eftersyn, skal de følges.
  • Sikre at den nødvendige instruktion og oplæring finder sted.
Leverandørliste

2Lift ApS
Telefon: 29880778
www.2Lift.com

 

Bleva A/S 
Telefon: 98111211 
www.bleva.dk 

Gar-tek Transportmateriel A/S 
Telefon: 36783399 
www.gartek.dk 

Hovmand A/S
Telefon: 57833300 
www.hovmand.com 

Lifter Danmark ApS
Telefon: 86722288
www.lifterdanmark.dk

 

TA Teknik.dk
Telefon : 86986351
www.tateknik.dk

 

TRANSLYFT A/S 
Telefon : 98864900 
www.translyft.com