Plukketruck

Plukketruck bruges til plukning af varer på lagre. Plukketruck er konstrueret specielt til denne opgave. De er udformet, så de er nemme for brugeren at komme ud og ind af, og de kan transportere varer/ordrer på paller, vogne m.v. Plukketruck fås med platformsløft, der giver mulighed for at plukke varer fra 2. og højere niveauer. De fås i forskellige udgaver egnet til forskellige varer og opgaver. Plukketruck har elektrisk fremdrift og løft.

FORDELE:

  • Letter plukning og transport af ordrer.
  • Kan afhjælpe belastende træk, skub og løft og fremme gode arbejdsstillinger og hermed forebygge helbredsmæssige gener og besvær, f.eks. problemer i ryggen og overbelastning af skuldre, arme og ben.
  • Kan effektivisere plukkearbejdet og give hurtigere ekspedition.
  • Findes i forskellige typer og modeller, hvilket giver mulighed for at dække forskelligartede behov.

FORUDSÆTNINGER:

  • At plukketrucken – type, model – passer til opgaven.
  • Passende indretning – herunder pladsforhold – til arbejde med plukketruck.
  • Transport- og adgangsveje der er jævne, plane, uden huller og velbelyste. Plukketruck kan klare mindre stigninger. Hvor store stigninger afhænger af type og model.
  • Passende og stabile læs, f.eks. passende læssehøjde og vægt.
  • Mulighed for opladning.
  • Brugerne skal være over 18 år og have truckcertifikat, hvis trucken kan løfte over 1 meter. Truck, der kan løfte over 1 meter, kan via nøglestop låses, så den maksimale løftehøjde er 1 meter, og de kan dermed bruges af medarbejdere uden truckcertifikat.
  • Interne sikkerhedsregler for færdsel – herunder passende afmærkninger.
Vigtige overvejelser inden du investerer

 

OVERVEJELSER FØR KØB:

  • Hvilke opgaver skal plukketrucken bruges til?
  • Er der behov for plukning fra højere niveauer end gulvniveau? Er der i givet fald med den ønskede plukketruck taget højde for god sikkerhed ved arbejde i højden, f.eks. forebyggelse af risiko for fald og klemning?
  • Hvilken løftekapacitet er der brug for?
  • Hvilken løftehøjde er der brug for?
  • Krav til gaffeldimensioner?
  • Krav til hastigheder – kørehastighed, løftehastighed?
  • Hvor meget skal plukketrucken bruges dagligt – krav til batteristørrelse?
  • Er der behov for, at plukketrucken kan klare stigninger?
  • Passer plukketruckens udformning og køreegenskaber til brugeren?
  • Er indretningen og transportveje passende i forhold til brug af plukketruck?
  • Er der behov for at tilrettelægge og organisere arbejdet anderledes?
  • Er der etableret stopanordninger på plukketrucken?
  • Hvilke sikkerheds- og sundhedsrisici er forbundet med brugen af plukketruck?
  • Er den ønskede stabler CE-mærket?
  • Foreligger der overensstemmelseserklæring og brugsanvisning udformet på dansk?

OVERVEJELSER EFTER KØB:

  • Sikre at eftersyn og vedligeholdelse løbende finder sted efter brugsanvisning. Hvis der er skrappere lovpligtige krav til brug og eftersyn, skal de følges.
  • Sikre at den nødvendige instruktion og oplæring finder sted

 

Leverandørliste

Atlet Unicarriers Danmark A/S 
Telefon: 72210210 
www.atlet.dk 

 

N.C. Nielsen A/S 
Telefon: 99838383 
www.nc-nielsen.dk 

A/S N.P. Trucks
Telefon: 75647500 
www.np-trucks.dk 

Toyota Material Handling Danmark A/S
Telefon: 78731406
www.toyota-forklifts.dk