Sakselifte

Sakselifte kan bruges til løft, håndtering og transport af varer og paller mellem to eller flere niveauer eller etager. De kan placeres i en skakt og fritstående med afskærmning. De kan placeres både inde og ude. De kan indbygges i en bestående bygning. De kan placeres direkte på gulvet, men også sænkes ned i en grube.

FORDELE:

  • Letter transport og håndtering af paller og andre varer.
  • Kan afhjælpe belastende løft, træk og skub og fremme gode arbejdsstillinger og hermed forebygge helbredsmæssige gener og besvær, f.eks. problemer i ryggen og overbelastning af skuldre, arme og ben.
  • Fjerner bæring af byrder på trapper.

FORUDSÆTNINGER:

  • Passende tilkørselsforhold til og fra sakseliften, f.eks. venderadius, niveauspring m.v.
  • Der er plads til placering af sakseliften.
  • Der skal være passende afskærmning ved niveauspring, så ulykkesrisici forebygges.
  • At sakseliften passer til opgaven - i forhold til størrelse, løftekapacitet og højdevandring.
  • Passende indretning og pladsforhold.
  • Transportveje der er velbelyste, jævne, plane og uden huller.
  • Passende og stabile læs under transporten af godset.
  • Mulighed for opladning eller fast strømforsyning.
Vigtige overvejelser inden du investerer

OVERVEJELSER FØR KØB:

  • Hvilke opgaver skal sakseliften bruges til?
  • Hvilken løftekapacitet er der brug for?
  • Hvilken størrelse – bredde og længde – er der behov for?
  • Hvilken løftehøjde er der brug for?
  • Er indretningen passende i forhold til brug af sakseliften?
  • Er klemningsfarer forebygget?
  • Hvilke sikkerheds- og sundhedsrisici er forbundet med brugen af sakseliften?
  • Er den ønskede sakselift CE-mærket?
  • Foreligger der overensstemmelseserklæring og brugsanvisning udformet på dansk?

OVERVEJELSER EFTER KØB:

  • Sikre at brug, eftersyn og vedligeholdelse finder sted efter brugsanvisningen. Hvis der er skrappere lovpligtige krav til brug og eftersyn, skal de følges.
  • Sikre, at den nødvendige instruktion og oplæring finder sted.
Leverandørliste

CJ Montage ApS
Telefon: 39565862 
www.cj-montage.dk 

Gar-tek Transportmateriel A/S 
Telefon: 36783399 
www.gartek.dk 

Jema Lift A/S
Telefon: 86688877 
www.jema.as

 

Lifter Danmark ApS
Telefon: 86722288
www.lifterdanmark.dk

 

Sax Lift A/S
Telefon: 75588622
www.sax-lift.dk

 

TRANSLYFT A/S 
Telefon : 98864900 
www.translyft.com