Transportbånd – RampSnake

RampSnake er kun beregnet til transport af bagage og andet gods i lufthavne. RampSnake er et køretøj (lastbiltruck) med et transportbånd med en fleksibel forlængelse, som kan trækkes ind i arbejdsområdet. Begge ender af transportbåndet kan vinkles til en passende arbejdshøjde.

FORDELE:

  • Letter arbejdet med transport og håndtering af tunge byrder i snævre fysiske rammer.
  • Kan afhjælpe belastende løft, træk og skub og hermed forebygge helbredsmæssige gener og besvær, f.eks. rygproblemer og overbelastning af arme og ben.

FORUDSÆTNINGER:

  • Er konstrueret til håndtering af gods og bagage ved lastning og losning af større flytyper.
  • RampSnakeføreren skal have truckførercertifikat.
  • RampSnakeføreren skal være over 18 år.
  • Interne sikkerhedsregler for færdsel og instruktion af RampSnakeførere om reglerne.
  • Indretning af ladeplads til RampSnake, der kan godkendes af brandmyndigheder.
Vigtige overvejelser inden du investerer

OVERVEJELSER FØR KØB:

  • Er opgaven og flytypen egnet til brug af RampSnake?
  • Er den ønskede RampSnake CE-mærket.
  • Foreligger brugsanvisning, overensstemmelseserklæring mv. udformet på dansk?

OVERVEJELSER EFTER KØB:

  • Sikre at brug, vedligeholdelse og eftersyn finder sted efter brugsanvisning. Hvis der er skrappere lovpligtige krav til brug og eftersyn, skal de følges.
  • Sikre at det lovpligtige eftersyn gennemføres af en sagkyndig én gang årligt.
  • Sikre at der udarbejdes interne færdselsregler, herunder opmærkning af køreveje.
  • Sikre at der foreligger en kopi af truckcertifikater i virksomheden.

 

Leverandørliste

CPH Inventures A/S
Telefon: 31781010
www.inventures.com