Vareelevatorer

Vareelevatorer kan anvendes til løft af varer mellem 2 eller flere niveauer eller etager. De kan også bruges til løft af varer op på en mezzanin. Vareelevatorerne findes som indbyggede i en skakt og fritstående med afskærmning. De kan placeres både inde og ude. De kan indbygges i en bestående bygning eller reol. De kan placeres direkte på gulvet, men også sænkes ned i en grube. Ved opsætning udenfor er de med tag.

FORDELE:

  • Letter transport og håndtering af paller og andet gods mellem etager eller niveauforskelle.
  • Kan afhjælpe belastende manuelle løft, træk og skub og fremme gode arbejdsstillinger og hermed forebygge helbredsmæssige gener og besvær, f.eks. problemer i ryggen og overbelastning af skuldre, arme og ben.
  • Fjerner bæring af byrder på trapper.
  • Løftekapacitet kan være forskellig efter behov.
  • Kan opsættes både inden- og udenfor.

FORUDSÆTNINGER:

  • Der skal være en alternativ transportvej til personer, da vareelevatoren ikke er til personbefordring.
  • Passende tilkørselsforhold til og fra vareelevatoren, f.eks. venderadius, niveauspring m.v.
  • Der er plads til opstilling af vareelevatoren.
  • Vareelevatoren er dimensioneret til opgaven.
Vigtige overvejelser inden du investerer

OVERVEJELSER FØR KØB:

  • Skal den placeres inde eller ude?
  • Kan vægge eller lignende bære monteringen af den?
  • Er der behov for indretningsmæssige ændringer?
  • Skal den være indbygget i en skakt eller åben med afskærmning?
  • Hvilken størrelse skal den have?
  • Hvad skal transporteres?
  • Lever elevatoren op til gældende dansk lovgivning og relevante standarder?
  • Hvilke sikkerheds- og sundhedsrisici er forbundet med brugen af den?
  • Er den CE mærket?
  • Foreligger der overensstemmelseserklæring og brugsanvisning udformet på dansk?

OVERVEJELSER EFTER KØB:

  • Sikre den nødvendige oplæring og instruktion af brugerne og løbende kontrol af, at instruktionen følges.
  • Sikre at brug, vedligeholdelse og eftersyn finder sted efter brugsanvisning. Hvis der er skrappere lovpligtige krav til brug og eftersyn, skal de følges.
Leverandørliste

Axhiss.dk
Telefon: 70200542
www.axhiss.dk

CJ Montage ApS
Telefon: 39565862 
www.cj-montage.dk 

Hydro-con 
Telefon: 48365400 
www.hydro-con.dk 

Jema Lift A/S
Telefon: 86688877 
www.jema.as

 

Levare.dk
Telefon: 70200546
www.levare.dk

Midtjydsk Elektro A/S 
Telefon: 97126644 
www.midtjydsk-elektro.dk