Vejledning om forebyggelse af gener fra kulde og træk i lagerhaller
1. INDLEDNING
Denne vejledning er udarbejdet af BSR 4/Branchesikkerhedsrådet for transport og engroshandel.
Vejledningen henvender sig til de ansatte og sikkerhedsorganisationen på virksomheden, men også til rådgivende og projekterende ingeniører i forbindelse med nyt byggeri.
Vejledningen har være til høring i Direktoratet for Arbejdstilsynet, og bemærkninger herfra er indarbejdet i vejledningen.
Vejledningen omhandler både eksisterende byggeri og nyt byggeri. Vejledningen er opdelt i forholdsregler mod kulde og forholdsregler mod træk i henholdsvis bestående samt nye lagre. Endvidere beskrives, hvorledes de forskellige lagre og ramper bedst udformes, således at der opnås god sikkerhed mod, at problemer mod kulde og træk opstår.
Vejledningen omhandler primært lastbiler, idet mindre biler op til 6 ton dimensioneringsmæssigt ikke lader sig tætne mod portåbninger.
Forekommer større trafik til lageret af mindre biler, bør der indrettes særlige af- og pålæsningssteder for disse biltyper.
De anførte forslag til gode løsninger til at imødegå kulde- og trækproblemstillinger vil dermed også kunne anvendes overfor disse mindre biltyper.
2.0 GENERELT
Risikoen for muskel-, led- og lignende skader stiger, hvis der udføres arbejde i lokaler, hvor der er koldt, eller hvor det trækker. Hvis en kold luftstrøm (træk) passerer hen over en person med en hastighed større end ca. 0.4 m/sek., afkøles personen, og risikoen for muskelskader øges
Hvis der samtidigt er kulde og træk tilstede, vil den faktiske kuldepåvirkning forøges væsentligt.
Kulde og træk er 2 forskellige ting. Gener fra kulde og træk kan modvirkes ved anvendelse af særligt arbejdstøj, se afsnit 5.0. Træk kan forebygges ved indretning af lageret.
En passende mængde af bevægelse og muskelarbejde er nødvendig for at holde kroppen varm og dermed være medvirkende til at modstå skader. Dette bør indgå i planlægningen af arbejdet for de ansatte i den enkelte lagerhal.
Den enkelte ansatte kan effektivt medvirke til, at nedbringelse af trækproblemer ved at huske at lukke porte hurtigst muligt efter ind- og udkørsel.
Af hensyn til gener fra udstødningsgasser er det også vigtigt at være opmærksom på, at biler/truck ikke holder med motoren i gang inde på lageret. Trækreducerende foranstaltninger må ligeledes ikke give anledning til gener fra udstødningsgas.
Foranstaltninger til imødegåelse af udstødningsgasser vil normalt være sikring af optimal motorjustering med anvendelse af katalysator på forbrændingsmotorer.
3.0 TEMPERATURKRAV
(Yderligere afklarende definition; ramper, pakhuse og afgrænsning med hensyn til lovgivning foretages via illustration fx. vejledning pakhuse). I almindelighed er der ikke krav om opvarmning af lagre, hvor disse overvejende er indsætning og udtagning af varer.
Stationære arbejdspladser i lagerhaller skal opvarmes, hvis der arbejdes mere kontinuerligt på pladserne. Hvis en person arbejder en ½ til 1 hel time ad gangen på pladsen, eller hvis der arbejdes på pladsen i den væsentligste del af arbejdstiden (3-4 timer), skal den stationære plads opvarmes. Opvarmningen kan ske som punktopvarmning, ved strålevarme eller varmluftblæser.
Temperaturkravet er 15°C for stationære arbejdspladser med fysisk aktivitet f.eks. terminalpladser og pakkepladser.
Temperaturkravet er 18°C for stationære arbejdspladser med lille aktivitet som f.eks. xxx stationære arbejdspladser må ikke placeres tæt ved porte og lignende steder, hvor det kan trække.
4.0 HVOR OPSTÅR TRÆK?
Hovedårsag til træk på lagre er åbenstående porte for ind- og udkørsel af varer.
I store haller kan der også opstå træk som følge af temperaturforskellen i hallens forskellige sektioner, f.eks. som følge af solopvarmning eller kraftig nedkøling af tage eller lignende
Er der produktionsanlæg i hallen, hvor der opstår varme, eller produktionsanlægget bruger luft til afkøling eller punktudsugning, kan dette også give træk.
Dårligt vedligeholdte bygningskonstruktioner, herunder dårlige vedligeholdte vinduer og døre kan give træk.
Uhensigtsmæssige ventilationsanlæg kan også medføre trækgener.
Sikkerhedsorganisationen bør løbende - i forbindelse med arbejdspladsvurderinger - overveje, hvilke initiativer der skal iværksættes mod træk. Overvejelserne bør resultere i en handlingsplan mod træk. Denne vejledning kan være en hjælp til udarbejdelse af handlingsplanen.
5.0 FORHOLDSREGLER MOD KULDE
Hvis lageret ikke opvarmes, skal der anvendes særligt arbejdstøj mod kulde i den kolde tid.
- Det særlige arbejdstøj skal afpasses efter temperaturen og det arbejde, der skal udføres. Det særlige arbejdstøj kan f.eks. omfatte: Termokedeldragt - stillesiddende arbejde, hvor der f.eks. med truck køres både inden- og udendørs om vinteren
- Almindeligt termotøj
- Termounderbeklædning
- Termofodtøj og termosokker
- Hjelmhue.
Sikkerhedsorganisationen fastlægger, hvilke af ovennævnte beklædningsdele der er aktuelle for det aktuelle job på lageret.
Herudover afgør sikkerhedsorganisationen, hvilke andre værnemidler der er nødvendige, f.eks. hjelm, sikkerhedsfodtøj og lignende alt efter arbejdets art.
6.0 FORHOLDSREGLER MOD TRÆK
6.1 BESTÅENDE LAGRE
Reduktion af trækgener på bestående lagre er ofte en svær og en bekostelig affære.
Sikkerhedsorganisationen bør derfor analysere problemet nøje og udarbejde en handlingsplan for trækminimering f.eks. i forbindelse med arbejdspladsvurdering (APV).
Ofte vil handlingsplanen kunne pege på tekniske løsninger i forbindelse med portene, ligesom ombygning af lageret og ændring af lagerindretning kan være muligheder. En god og effektiv måde til at modvirke træk på er, at huske at lukke porte umiddelbart efter brug.
6.1.1 Lagre, hvor gulv og plads foran lageret er i samme niveau
Vogne, der skal læsses eller aflæsses, må enten køre helt ind i hal eller læsses udenfor.
Hvor vogne køres helt ind i hallen, må det sikres, at portene lukker umiddelbart efter ind- og udkørsel.
Porte med almindelige lukkemekanismer (manuelt- og motorbetjent) vil normalt være tilstrækkeligt, idet hurtiglukkende porte næppe vil give en forbedring.
Læsses eller aflæsses der gods udendørs, vil hurtiglukkende porte dog være en fordel i forbindelse med ind- og udkørsel af godset.
En god løsning vil dog være at etablere rullebaner, så paller og lignende kan placeres på rullebanen inde i hallen og via en sluse køres udenfor. Denne løsning kræver dog store mængder ensartet palletiseret gods, der skal læsses/aflæsses og vil derfor kun være aktuel i få tilfælde.
6.1.2 Lagre med åbne ramper
Forbedring af denne lagertype kan nødvendiggøre væsentlige ændringer af bygningerne.
Portvæggen kan eventuel flyttes ud i niveau med rampekanten og forsynes med slusehuse eller oppustelige vulster ved portåbningen. Rampen kan så stadigvæk anvendes som hidtil.
Hurtiglukkende automatiske porte er en mulighed, hvad enten de eksisterende porte bygges om, eller der etableres en let hurtiglukkende port sammen med den eksisterende port. Hurtiglukkende porte bør være automatiske eller radiostyret.
Vælges hurtiglukkende porte, skal man være opmærksom på blæst på langs ad rampen. Passerer blæsten forbi porte, vil der opstå en injektorvirkning ved portens forkant, der trækker luft ud og et vindindfald ved portens bagkant, der trykker luft ind. Der vil derfor opstå turbulens i portåbningen med sandsynlighed for træk længere inde i hallen. (Illustreres).
Rampens bagvæg bør, hvor dette er praktisk muligt, forsynes med vindbrydende plader monteret vinkelret på væggen så tæt på porten som muligt. De vindbrydende plader skal være perforerede plader eller lignende for at dæmpe vinden. Ikke perforerede plader vil blot forstærke turbulensen. (Illustreres)
6.1.3 Lagre med portåbning over niveau, hvor bilerne kan køre direkte til port (rampe)
Den mest hensigtsmæssige løsning her er porthuse med eller uden oppustelige vulster, der slutter tæt til bilens sider.
Anvendelse af tætning via lameller er også hensigtsmæssigt.
Også vulster placeret på væggene ved porten, så bilerne bakker mod vulsterne, er acceptable. Er vulsterne oppustelige, sikres en optimal tæthed mellem bil og væg, og trækken minimeres. Denne løsning er dog ikke så fleksibel for forskellige biltyper.
Hurtiglukkende porte kan også indgå som løsning for denne lagertype.
6.2 NYT BYGGERI
Ved planlægning af nybyggeri kan træk stort set fjernes ved at konstruere bygningerne hensigtsmæssigt og ved anvende hensigtsmæssige porte og lignende. F.eks. kan tagkonstruktioner isoleres, så kuldenedslag ikke forekommer.
Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i forbindelse med planlægning af nybyggeri.
Projekterende og rådgivende firmaer er ifølge Arbejdsmiljølovens paragraf 33 særlig ansvarlig for at give korrekt rådgivning herunder også for, at der ikke opstår trækgener i nyt byggeri. Se også Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 5. oktober 1978 om rådgivers ansvar.
6.2.1 Lagre, hvor gulv og plads foran lageret er i niveau
I almindelighed anvendes denne type lagre, hvor det er nødvendigt, at biler kører ind i lageret for af- og pålæsning.
Lageret har derfor som hovedregel få porte. Træk er her svært at undgå, men kan reduceres væsentligt ved at anvende hurtiglukkende porte, der kun åbnes ved ind- og udkørsel. Det er hensigtsmæssigt at styre portene, således at der ikke skabes gennemtræk ved, at begge porte står åbne samtidig.
Enten kan hele porten være hurtiglukkende, eller der kan opsættes en let port sammen med hovedporten. Den lette port skal være hurtiglukkende og helst automatisk styret. Hovedporten vil så alene tjene til lukning af lageret, når der ikke arbejdes.
En god løsning vil være at etablere rullebaner, så paller og lignende kan placeres på rullebanen inde i hallen og via en sluse køres udenfor. Denne løsning kræver dog store mængder ensartet palletiseret gods, der skal lastes/losses, og vil derfor kun være aktuel i få tilfælde
6.2.2 Lagre med åbne ramper
Denne form for lagre bør i princippet undgås, idet det er meget svært at undgå træk ved denne konstruktion. Sluser kan sjældent anvendes, og tætning mellem bilens lad og port er ofte ikke mulig. Dette lager har oftest mange porte.
Skal man alligevel anvende denne lagerkonstruktion, er eneste mulighed for trækreducering at forsyne rampen med vindbrækkere på langs for at reducere den injektoreffekt, som luftstrømmen langs med rampen vil skabe, og forsyne portene med hurtiglukkende porte eller lette ekstra hurtiglukkende porte. Portene skal automatisk åbne og lukke ved trafik gennem portene.
6.2.3 Lagre med portåbninger over udeniveau, hvor biler kan køre direkte til portåbningen
Disse typer lagre giver bedst mulighed for at minimere træk.
Tilkørselsramper kan forsynes med forskellige typer porttætninger, der slutter tæt til lastbilens åbning.
Man kan alt efter behovet vælge mellem en række systemer, hvor de mest hensigtsmæssige vil være:
a. Porthuse med eller uden oppustelige sidetætninger (vulster)
b. Oppustelige portvulster
c. Lameller
d. Faste portvulster
Den bedste tæthed opnås ved porthuse forsynet med oppustelige portvulster, idet hele den bageste del af lastbilen dermed omfattes af porthuset. Træk kan dog fortsat komme fra området under ladet.
Porthuse giver den største fleksibilitet, idet stort set alle typer lastvogne kan sluttes tæt i porthuset ved hjælp af de oppustelige vulster. Hvor det er muligt, bør denne konstruktion anvendes ved nybygning.
Tætning ved hjælp af lameller er også en god løsning til at undgå træk i porthuse.
7. ANDRE INITIATIVER TIL AT BEGRÆNSE TRÆK
Portåbninger bør være så små som mulige. Portåbningen skal dog være minimum 0,5 m større end det gods, der transporteres gennem porten.
Døre til persontrafik bør etableres særskilt
I særlige tilfælde kan små portåbninger med stor trafik forsynes med lufttæpper, der blæser enten lodret eller vandret over porten. Denne løsning er dog vedligeholdelseskrævende, ligesom de ofte er støjende og ophvirvler støv. Lufttæpper er også i høj grad påvirkelig for vindindfald, og kan ikke anvendes direkte i vindsiden
8.0 TRÆK INDE I STORE HALLER
8.1 Kuldenedfald
Kuldenedfald kan medføre trækgener. Nedfaldet opstår, hvor der er temperaturforskel mellem luft i arbejdszonen og luften, f.eks. under taget. Kold luft under taget er tungere, end den varme luft i arbejdszonen. Den kolde luft vil derfor søge nedad, og den varme luft opad.
Kuldenedfald fra tag kan modvirkes ved isolering af tagplader, så temperaturen under taget ikke påvirkes af udetemperaturen.
8.2 Træk på langs ad haller
Er der varmere i den ene ende af en hal end i den anden, kan der opstå træk. Den varme luft søger opefter og fordeler sig under taget, hvor den afkøles og søger nedad i den kolde ende. Trækproblemet kan modvirkes ved sektionering af hallen.
Sektioneringen bør ikke nødvendigvis gå fra loft til gulv, en sektionering under taget vil ofte være tilstrækkelig.
Trækproblemet kan også modvirkes ved isolering af taget, så luften ikke køles så hurtig af.
9. HANDLINGSPLANER MOD TRÆK
Når sikkerhedsorganisationen har gennemført arbejdspladsvurderinger (se BSR 4 vejledning om Arbejdspladsvurderinger), har man et overblik over de ønskværdige arbejdsmiljømæssige forbedringer. Disse må prioriteres og omformes til en handlingsplan.
Kulde- og trækproblemer må prioriteres sammen med andre konstaterede arbejdsmiljøgener i en samlet handlingsplan.
Sikkerhedsudvalget laver handlingsplanen og forelægger den for virksomhedens ledelse. En handlingsplan, der indeholder trækreducerende foranstaltninger, vil som hovedregel kræve ikke ubetydelige investeringer og kan derfor omfatte en årrække.