Risiko for arbejdsulykker og forebyggelse: Hvad ved vi om det der virker?

På Bau transport og engros´ årskonference i arbejdsmiljø fortalte Johnny Dyreborg fra NFA om det vi ved, der virker og ikke virker indenfor ulykkesforebyggelse. Alt set med forskningsbrillerne på.

 

 

”Generelt ser vi de mest alvorlige ulykker i transport og byggebranchen. Derfor er der god grund til at kigge på, hvad der virker og ikke virker, så man som virksomhed kan agere ud fra det. Når man laver forebyggende arbejde i de brancher, der har mange ulykker, vil man også se en større effekt, fordi der er mere at forebygge af,” startede Johnny Dyreborg, seniorforsker, PhD. Fra NFA.

 

”Hvis man kigger på arbejdsulykker i forskellige brancher, kan man se, om de ligger indenfor gennemsnittet af alle brancher eller om de ligger højere eller lavere. Lager og engros ligger med en lidt lavere risiko end gennemsnittet af brancher, hvor lastbilchauffører ligger højere end gennemsnittet,” fortalte Johnny Dyreborg og viste forskellige grafer.

 

Nærved-hændelser er vigtige

 

”Det er vigtigt at huske på, at årsagerne bag nærved-hændelser samt de lidt alvorlige og mere alvorlige skader typisk har de samme årsager bag. En virksomhed kan derfor lære rigtig meget af de mindre alvorlige skader eller nærved-hændelserne. Her er det muligt, at få den viden der skal til, så de mere alvorlige ulykker kan forebygges. Det er forskelligt, hvordan folk bliver ramt af den samme slags ulykke. Vi kan ikke forudse det. En nærved-ulykke kunne lige så have været en mere alvorlig ulykke. Hvis årsagen til ulykken er til stede, er der potentielt risiko for alvorlige skader,” forklarede Johnny Dyreborg.

 

”Det er ikke nyt at tale om vigtigheden af nærved-ulykker, men alligevel er det ikke alle virksomheder, der opererer med begrebet. Det kan være svært helt at vide, hvad man mener med en nærved-ulykke. Det kan være en god idé at ændre måden, man taler om det på. Hvis man spørger sine medarbejdere om de oplever- og hvor de oplever sikkerhedsproblemer i virksomheden, er der en større sandsynlighed for at det bliver italesat,” forklarede Johnny Dyreborg og pointerede, at det er afgørende, at der er en kultur, hvor der bliver taget godt imod, hvis medarbejdere påpeger sikkerhedsproblemer.

 

”De sikkerhedsproblemer medarbejderne kommer med, skal altid tages alvorligt. Der ligger altid et faresignal og en potentiel risiko bag et sikkerhedsproblem, som virksomheden bør tage alvorligt.

Det handler om at have en tankegang, der hedder, at hvis vi kigger på nærved-ulykkerne og sikkerhedsproblemerne, er vi med til at forebygge de alvorlige ulykker,” fastlog Johnny Dyreborg.

 

Hvad virker så i forebyggelsen af ulykker?

 

Formålet med oplægget var overordnet at fortælle, hvilke resultater NFA havde fundet frem til. De havde søgt på og gennemgået ca. 60.000 publicerede studier internationalt indenfor arbejdsulykke- og sikkerhedslitteratur.

 

”Generelt kan man forebygge ulykker indenfor forskellige områder. Man kan gå efter personerne – deres viden og holdninger, deres adfærd, deres fysiske og mentale styrke og man kan gå efter normer, kultur, klima og omgivelser mm. I studierne har vi kigget på forebyggelsespotentialerne i forhold til netop de områder,” forklarede Johnny Dyreborg.

 

Nedenfor en kort gennemgang af, hvilke områder der ifølge forskningen har eller ikke har effekt.

 

• Forebyggelse målrettet personen har generelt ingen eller lille effekt
• Forebyggelse målrettet normer, klima og kultur har lille til moderat effekt.
• Forebyggelse målrettet omgivelser er inddelt i 3 kategorier:

1. Lovgivning har lille til moderat effekt
2. Organisatorise ændringer har ingen til lille effekt
3. Tekniske tiltag har moderat til stærk effekt

 

”Generelt kan man sige, at de færreste tiltag har stor effekt, hvis de står alene på nær tekniske tiltag, som for eksempel er at sikre en maskine. Det at lave målrettede indsatser mod personens viden og holdninger kan godt rykke noget i hovedet på den enkelte, men ifølge studierne ændrer det ikke noget i praksis,” forklarede Johnny Dyreborg og gav et eksempel fra et amerikansk studie.

 

På et stort amerikansk varelager brugte medarbejderne stanleyknive. For at se hvad der virkede i forhold til forebyggelsen af skæreskader, delte man tiltag og forebyggelse op i to forskellige grupper: En gruppe blev undervist i at bruge kniven rigtig (tiltag rettet mod personen), og den anden gruppe skiftede man kniven ud til en sikkerhedskniv, man ikke kunne skære sig på (teknisk tiltag). Der var stor effekt i den gruppe, der fik ændret kniven, mens der ikke skete ændringer i den gruppe, der blev undervist i at bruge kniven korrekt.

 

”Det koster tit flere penge at lave de teknisk tiltag. Men virksomheder glemmer ofte, at det også koster penge at vedligeholde en vis standard i forhold til viden. Det koster penge løbende. Tekniske tiltag koster ofte et engangsbeløb her og nu, men det har også en umiddelbar og meget bedre effekt,” forklarede Johnny Dyreborg.

 

”I Danmark ser vi ofte flerstrengede tiltag. Det vil sige, at man som virksomhed gør flere ting i målrettet et problem. Og det ved vi også, giver en større effekt. Vi regner med, at der kan være en arbejdsmiljøgevinst på op mod 25%-30%, hvis man sætter flere tiltag i gang, der er målrettet det samme. Kombinerer man indsatser, der er målrettet både medarbejdernes viden, adfærd, normer, kultur mm, vil der være større effekt, end hvis de forskellige tiltag bliver lavet indenfor samme område. Så jo mere man spreder sine tiltag, jo større effekt.”

 

 

Spørgsmål i kan stille jer selv, hvis I vil øge fokus på forebyggelse af ulykker:

• Hvad er det for ulykker vi har?
• Hvad gør vi nu?
• Kigger vi nok på sikkerhedsproblemer og spørger vi vores medarbejdere, hvor de er?
• Hvordan kan vi forebygge med denne viden?
• Hvad gør vi fra nu af?
• Hvor kan vi gøre noget bedre?
• Kombinerer vi forebyggelsestiltag?
• Evaluerer vi om forebyggelsen virker?
• Er der nok ledelsesopbakning til forebyggelse af ulykker hos os?