Søg efter:    

Træthed giver øget risiko for ulykker

Marie Aarrebo Jensen, forsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)holdt oplæg om søvn og helbred på Bau transort og engros´ årskonference. Det blev slået fast, at søvn måske er vigtigere, end de fleste tror.

 

Marie Aarrebo fortalte, at søvn er meget vigtigt for kroppen. Der sker en masse ting under søvnen, og når vi sover, bliver vigtige funktioner i kroppen reguleret. Får vi nok søvn, er vi for eksempel i bedre humør, har bedre koncentration og vores immunforsvar virker bedre. Det er påvist, at forsøgsmus dør, hvis de bliver holdt vågne for længe.

 

”Alle har brug for søvn, men ca. 30 procent af den erhvervsaktive befolkning rapporterer, at de ofte eller ikke altid er udhvilede i NFAs undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018. Ca. 20 procent fortæller, at de ofte eller altid har søvnproblemer. Når en person sover for lidt, bliver, vedkommende træt og irritabel, ligesom for lidt søvn også hænger sammen med større risiko for diabetes og hjertekarsygdom,” fortalte Marie Aarrebo.

 

Ulykker stiger ved træthed

Det er vigtigt at forholde sig til søvn i et arbejdsperspektiv, blandt andet fordi øget træthed er en risikofaktor for ulykker.

 

Marie Aarrebo Jensen fortalte om en undersøgelse, hvor man havde givet folk mulighed for at sove i et forskelligt antal timer i løbet af to uger, og undervejs testede man deres reaktionsevne. Resultatet var, at jo mindre folk sov, jo dårligere blev deres reaktionsevne, hvilket betød, at de lavede flere fejl. Den gruppe, der kun havde 4 timer i sengen om natten i 14 dage, lavede lige så mange fejl, som den gruppe man i et forsøg havde holdt vågne i mellem 64 og 88 timer.

 

”Det er meget tydeligt, at søvn gør en forskel. Og i forhold til arbejde, betyder det for eksempel også, at der skal være nok tid til at få nok søvn mellem arbejdsvagter,” fortalte Marie Aarrebo og henviste også til et projekt, hvor forskere testede danske politimænds døgnrytmer og søvn ved forskellige vagtkombinationer.

 

Søvn og vagter

Projekt ”MIDT om NATTEN” var designet som et crossover interventionsstudie, hvor hver deltager gennemførte hver intervention én gang. 73 danske politimænd gennemgik tre forskellige interventioner: 2+2 bestående af to nattevagter i træk efterfulgt af to dage til restitution, 4+4 bestående af fire nattevagter i træk efterfulgt af fire dage til restitution og 7+7 bestående af syv nattevagter i træk efterfulgt af syv dage til restitution.

Resultaterne viste ikke overraskende, at nattevagter påvirker forskellige døgnrytmer, men også at der var forskel i, hvordan døgnrytmerne af hormonerne melatonin, kortisol og testosteron tilpasses til nattevagter. Ingen af døgnrytmerne var fuldt tilpassede til at være vågen om natten og sove om dagen selv efter 7 nattevagter i træk. Der var imidlertid ingen langvarig effekt på døgnrytmen, da alle hormonernes rytmer var normaliseret på den sidste restitutionsdag. Samlet set betyder det, at flere nattevagter i træk giver de største forstyrrelser mellem døgnrytmer af hormoner.

 

Deltagerne sov i gennemsnit mindre efter nattevagter sammenlignet med restitutionsdagene. Der var ingen forskel i søvn på restitutionsdage. Deltagerne var mindre udhvilede og sov kortere under 2+2 i forhold til 4+4 og 7+7. Det skyldes blandt andet, at den totale søvnlængde var kortest på den sidste dag med nattevagt. Efter 6 nattevagter sov deltagerne stadig en time mindre per døgn end på restitutionsdage. Det betyder, at søvnen ikke er tilpasset efter 6 nattevagter i træk, og at 7+7 indebærer det største samlede søvnunderskud.

 

 

”De tidligere anbefalinger på området har været at begrænse antallet af nattevagter i træk for at minimere døgnrytmeforstyrrelser. Samlet set giver resultaterne ikke anledning til at ændre på de nuværende anbefalinger om at minimere antallet af nattevagter i træk. Men man kan overveje at have op til 4 nattevagter i træk som en afvejning af hensynet til døgnrytmeforstyrrelser og søvn” fortalte Marie Aarrebo og pointerede, at der er mange faktorer, der påvirker søvnen.

Det gælder både forhold på arbejdet og udenfor arbejdet. På arbejdet kan det for eksempel være natarbejde, dårligt psykosocialt arbejdsmiljø og hårdt fysisk arbejde.

 

Faktorer der er forbundet med lav forekomst af søvnforstyrrelse:

  • God social støtte i arbejdet
  • Retfærdigt arbejdsmiljø
  • Kontrol i arbejdet

 

 

Faktorer forbundet med høj forekomst af søvnforstyrrelse:

  • Høje krav/lav kontrol
  • Psykisk anstrengende arbejde
  • Lav belønning
  • Mobning, social udstødelse

 

Hvad kan du gøre for at sove bedre?

Kilde: Jennum et al. Søvn og sundhed, 2015

 

  • Gå i seng og stå op regelmæssige tidspunkter-
  • Undgå at sove i løbet af dagen selvom du er søvnig.
  • Gå kun i seng, hvis du er søvnig og forlad soveværelset, hvis du ikke kan falde i søvn.
  • Undgå ikkesøvnrelaterede aktiviteter (med undtagelse af sex) i soveværelset.
  • Lær en afspændingsteknik.
  • Undgå at gruble over problemer og morgendagens aktiviteter, når du ligger i sengen.
  • Vær opmærksom på overdrevent negative tanker om søvn, der kan bidrage til at holde dig vågen.
  • Mennesker med søvnproblemer undervurderer ofte det antal timer, som de sover.