Søg efter:    

Trafiksikkerhedskonference

I maj afholdt Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension sammen med transportministeren og transportbranchen konferencen ”Mere sikkerhed på vej”. 

Konferencen satte fokus på, hvordan erhvervstransporten i Danmark og særligt varebilskørslen kan blive mere sikker. 

I en undersøgelse, der blev præsenteret på konferencen, svarede knap fire ud af ti varebilschauffører, at de meget ofte, ofte eller en gang imellem er trætte, når de sidder bag rattet. Og hver 3. chauffør er stressede.

Undersøgelsen, viser også at flere end hver 4. varebilschauffør kører alt for stærkt på landevejene, som er de farligste veje, da det er der, at der sker flest trafikulykker. Og hver 6. varebilschauffør læser beskeder på deres håndholdte mobil, mens de kører i trafikken. 

Når chaufførerne bliver spurgt, hvorfor de for eksempel tjekker deres håndholdte mobil under kørslen, lyder mange svar, at opkaldet kan være vigtigt, at de har travlt og vil udnytte tiden, eller at firmaet forventer, at de svarer mobilen.

Fakta om undersøgelsen blandt 406 varebilschauffører: 

• Tæt på 4 ud af 10 varebilschauffører (38 %) siger, at han/hun meget ofte, ofte eller en gang imellem er trætte bag rattet.

• Cirka hver 3. varebilschauffører (34 %) siger, at han/hun meget ofte, ofte eller en gang imellem er stressede bag rattet. 

• Ca. hver 6. varebilschauffør (17 %) siger, at han eller hun meget ofte, ofte eller en gang imellem læser beskeder på deres håndholdte mobil under kørslen. 

• Flere end hver 4. varebilschauffør (28 %) svarer, at han/hun meget ofte, ofte eller en gang imellem kører 100 km/t. eller mere, når hastighedsgrænsen er 80 km/t. 

(Kilde: Undersøgelse blandt 406 varebilschauffører gennemført af Kantar Gallup for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, feb.-april 2022). 

 

Sidste år undersøgte Havarikommissionen 23 alvorlige ulykker med varebiler.

Læs hele rapporten her

 

Havarikommissionen har disse gode råd og anbefalinger til firmaer med varebiler: 

• Prioriter sikkerhedsudstyr i varebilerne. 

• Sørg for håndfrit udstyr. 

• Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne ikke bliver stressede eller trætte. 

• Stil krav om trafiksikker kørsel hos dine underleverandører.

 

Læs materialerne fra BAU transport og engros:

Hvilken finger får du i trafikken?

Jeg kører varer og gods i bil under 3500 kg