Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
Søg efter:    

 

 

12-09-2018

Flere fortæller om fysisk tæsk på jobbet

 

Danskerne anmelder mere fysisk vold på jobbet end tidligere. Det skriver Videncenter for arbejdsmiljø.

 

 

Taxichauffører, buschauffører og ansatte på døgninstitutioner, der arbejder tæt på andre mennesker, er mest udsat for vold og trusler om vold. Det viser tal fra Arbejdstilsynet, der også viser en stigning i antallet af arbejdsulykker på grund af fysisk vold, der efterfølgende har krævet mindst én sygedag, skriver Fagbladet 3F, som har gennemgået tallene på området.

 

I 2017 modtog Arbejdstilsynet knap 20 procent flere anmeldelser om fysisk vold end i 2013. I samme periode lå anmeldelser af psykisk vold stabilt højt uden store udsving. For både fysisk og psykisk vold er det de faglærte og ufaglærte, der har de mest udsatte job.

 

Forsker: Ikke sikkert, at der er mere vold

 

Men selvom flere anmelder voldsepisoder på jobbet, betyder det ikke nødvendigvis, at risikoen for tæsk på jobbet er større nu, end den var tidligere.  Det vurderer cand.psych. Sofie Jaspers, Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø, der forsker på området.

 

- Måden at registrere voldsepisoder på er ændret, og øget fokus fra fagforeninger og myndigheder kan betyde, at flere anmelder vold. Men vi kan ikke sige noget sikkert om det, siger hun til Fagbladet 3F.

 

Kilde: Fagbladet 3F

 

Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros | Fællessekretariatet | H. C. Andersens Boulevard 18 / 1787 København V | Tlf 3377 3377 | E-mail evhj@di.dk