Dansk Retursystem arbejder målrettet med forebyggelse af ulykker

En alt for høj ulykkesstatistik i 2017 gjorde at Dansk Retursystem måtte tænke anderledes. Ulykkerne skulle væk, og de måtte gøre noget nyt. På Bau transport og engros´ årskonference i arbejdsmiljø fortalte Helle Frost Larsen, logistikchef for Dansk Retursystem om de tiltag, der har været med til at sænke ulykkestallet på kort tid. De er ikke i mål, men det går fremad.

 

 

”Vores ulykkesstatistik var ikke pæn i 2017. Vi havde 16 ulykker med fravær og 28 ulykker uden fravær. Det var alt for mange. Vi måtte erkende, at det var alt for mange, og at det måtte vi gøre noget seriøst ved. Der er sket meget siden, selvom vi ikke er i mål,” forklarede Helle Frost Larsen fra Dansk Retursystem.

 

Den seneste statistik for 2018 viser at Dansk Retursystem har haft 10 ulykker med fravær og flere uden fravær.

 

”Vores mål er 0 ulykker, så vi bliver ved.”

 

Problemområderne er ude hos kunderne

 

”Vi startede med at kortlægge, hvor problemområderne var. Vores arbejdspladser er jo ude i det ganske land. Vi er ude hos kunderne, og deres virksomheder er vores arbejdsplads. Alle vores chauffører fik et skema med ud kunderne, og ud af de 1000 kunder vi besøgte, fik vi 782 skemaer retur. Skemaet gav os et meget konkret billede af de forhold, der var gældende i forhold til arbejdsmiljøet derude,” forklarede Helle Frost Larsen.

 

Alle data blev samlet, analyseret og prioriteret. Prioriteringen blev lavet ud fra, hvor Dansk Retursystem kunne have mest kontrol på at ændre ting.

 

Det kom der nedenstående prioriteringsliste ud af:

 

1. Prioritet: Rod og uorden på ramper.
2. Prioritet: Smalle ramper.
3. Prioritet: Huller og lunker – ujævnt underlag.
4. Prioritet: Overfyldte kar.
5. Prioritet: Parkeringsforhold.

 

”Da vi havde analyseret problemområderne, gik vi i dialog med kunderne om de konkrete forhold, der var hos dem. Vi bad kunderne gå i dialog med os, når chaufføren kom ud. Hvis de ikke ville deltage i dialogen, skulle chaufføren selv dokumentere forholdene, vurdere risici og melde tilbage,” fortalte Helle Frost Larssen og fasslog, at rigtig mange sager er blevet løst på den måde.

 

”Der er ingen tvivl om, at de fleste af tingene er blevet løst, fordi vi selv tog fat i det og havde konkrete bud på, hvad der skulle gøres.”

 

Helle Frost Larsen opsummerede en række tiltag, der også er blevet sat i gang i virksomeden for at komme ulykkerne til livs:

 

Procedure for chaufførerne

Alle chauffører er udstyret med en nærvedhændelsesblok, hvor de kan skrive ned, når der opstår situationer ude hos kunderne. De er blevet gjort opmærksom på en helt konkret procedure, når de registrerer et problemområde:

 

• De vurderer risikoen.
• De har en dialog med kunden.
• De dokumenterer forholdene.
• De beskriver nærvedhændelsen.
• De kontakter kontoret i virksomheden med informationerne.

 

Kurser i Dansk Retursystem

Dansk Retursystem har også sat fokus medarbejdernes adfærd gennem interne kurser fx stabelkursus.

 

Ændring af ramper

Mange af Dansk Retursystems ulykker skete tidligere, fordi chaufførerne trådte ud over ramperne på liften. Der er nu lavet en metallisering på alle lifte, der sikrer, at underlaget er skridsikkert. Derudover er der malet en gul afmærkning hele vejen rundt på rampen.

 

”Det har været en dyr løsning, men i forhold til en at mand falder ned og er sygemeldt, kan det godt betale sig. Det har været en stor succes, og vi har ikke haft en eneste af disse ulykker siden vi har lavet tiltaget,” forklarede Helle Frost Larsen.

 

Indretning af trailere og vogne

Der er lavet en standard for, hvordan Dansk Retursystems trailere skal se ud hver dag ud fra et sikkerhedsperspektiv. Der er sat snore op til at spænde ting fast med, og der er brædder ude i siderne. Alle medarbejdere er instrueret i, hvordan en vogn skal efterlades, og hvad der skal være tilstede i den.

 

Ulykkessamtaler

Alle ulykker bliver håndteret på en ny måde. Alle kommer til samtale indenfor 24 timer, hvor ulykken bliver rekonstrueret. Både kørselsleder og arbejdsmiljøorganisation deltager.

 

”Vi rekonstruerer ulykken på en skadessamtale for at gøre det bedre. Den viden vi får, deler vi med alle andre medarbejdere efterfølgende,” forklarede Helle Frost Larsen.

 

Sikkerhedszone og oplysningszone

Der er lavet en Safety Zone som chaufførerne skal igennem. Her bliver der vist videoer og givet daglig viden om sikkerhed i virksomheden.

 

”Vi siger hver eneste morgen: Pas på jer selv derude. Vi sætter fokus på forskellige ting hver dag, så det ikke bliver det samme, der kører. Vi gør opmærksom på konkrete ulykker, aktuelle risici og vi viser løsninger – vi varierer hele tiden informationerne,” forklarede Helle Frost Larsen.

 

Ledelsen har bakket op

 

”Vi har rykket meget på kort tid, og det har kun kunne lade sig gøre, fordi vi har haft topledelsen med forrest. De er indforstået med, at det koster penge og ressourcer at arbejde med sikkerheden. Vi melder ud, at ulykker har første prioritet hos os. At vi håndterer det, og hele tiden vil være bedre,” fortalte Helle Frost Larsen.

 

Og selvom hun ikke har regnet på gevinsten, er hun er ikke i tvivl om successen:

 

”Vi har mindre sygefravær og færre ulykker. Jeg ved uden at regne på det i detaljer, at det har kunnet betale sig, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er en god forretning. Vi har sparet penge.”

 

 

Fakta om Dansk Retursystem:

• Dansk Retursystem indsamler pantemballager i hele DK og har eneret på det.
• Omsætter for 1,9 mia.
• Havde 460 medarbejdere i 2017.
• 9 ud af 10 engangsflasker eller dåser kommer retur.
• 1000 kunder får hentet tomme emballager hver dag.
• 3,5 mio. dåser og engangsflasker kommer retur hver dag.

 

 

Spørgsmål I kan still jer selv i jeres virksomhed:

• Bakker ledelsen op om ulykkesforebyggelse – både ifht økonomi og ressourcer?
• Ved I hvor jeres risici er i det daglige?
• Taler I om nærved ulykker?
• Er det tabu eller godt at nævne problemområder?
• Kommunikerer I ulykker i dagligdagen?
• Ved I hvordan I forebygger dagligt?