Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
Søg efter:    

 

 

31-03-2016

Få styr på kontoret

 

Faktaark tuner kontorerne i transport- og engrossektoren

 

BAR Kontor har udarbejdet 11 faktaark, der sætter fokus på kontorarbejdspladser på tværs af alle kontorarbejdspladser i transport- og engrossektoren.

 

Fakta-arkene er udarbejdet af BAR Kontor for at understøtte arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne inden for det private kontor- og administrationsområde og afspejler parternes fælles holdning til en god arbejdsmiljøstandard på private kontorarbejdspladser.

 

De 11 faktaark præsenterer viden og gode råd indenfor emnerne:

  • Arbejdsborde
  • Arbejdsstole
  • Computerskærme
  • Flugtveje
  • Lysforhold
  • Personalefaciliteter
  • Rengøring og oprydning
  • Støj og akustik
  • Storrumskontorer
  • Tastatur og mus
  • Temperatur og træk

 

Alle faktaark er opdelt i korte og overskuelige afsnit, der giver viden indenfor emnerne:

 

  • Det siger Loven
  • Det kan arbejdsgiveren gøre
  • Hvad kan den enkelte gøre
  • Lovgrundlag
  • Mere om emnet

 

 

Fakta-arkene giver generelt en masse gode råd og et hurtigt overblik over, hvilke ting der er relevante at have styr på.

 

De gode råd er opdelt til henholdsvis ansatte (medarbejdere/arbejdsledere) og til arbejdsgiveren under overskrifterne "Det kan arbejdsgiveren gøre" og "Hvad kan den enkelte gøre".

 

De gode råd til ansatte tager udgangspunkt i deres pligter omkring en sikker adfærd, og hvordan medarbejderne og arbejdslederne kan være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

 

De gode råd til arbejdsgiveren tager udgangspunkt i det ansvar, arbejdsgiveren har i forhold til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved at overholde arbejdsmiljølovens regler.

 

For medlemmer af en arbejdsmiljøorganisation vil det være relevant at sætte sig ind i begge dele.

 

Fra fakta-arkene bliver du til slut guidet videre til yderligere information om emnet. Det kan f.eks. være branchevejledninger eller værktøjer på hjemmesiden www.barkontor.dk.

 

De 11 faktaark ligger på BAR transport og engros hjemmeside og er relevante for alle brancher:

Find dem her

 

 

Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros | Fællessekretariatet | H. C. Andersens Boulevard 18 / 1787 København V | Tlf 3377 3377 | E-mail evhj@di.dk