Søg efter:    

Prestige er nøglen i arbejdsmiljøet

Tilsynsførende Christian Hougaard fortæller, hvordan Arbejdstilsynet ser på udfordringer i forbindelse med forebyggelse af arbejdsulykker.

 

Af Mette Bau

 

Christian Hougaard fra Arbejdstilsynet fortalte om ulykkesforebyggelse på BAR transport og engros´årskonference. Foto: Susanne Linhart

 

"Virksomhedernes mindset er det bedste redskab til ulykkesforebyggelse. Hvis de har den rigtige tankegang, kan de reducere ulykkerne. Hvis ikke er det svært. Det handler helt grundlæggende om, hvordan virksomheden tænker på flere forskellige fronter," forklarer Christian Hougaard, der er tilsynsførende i Arbejdstilsynet og har særligt fokus på arbejdsulykker.

 

Og der er ifølge ham ingen god grund til ikke at prioritere ulykkesforebyggelse højt.

 

"Arbejdsulykker koster på alle konti. Det koster for arbejdspladsen, for medarbejderen og for samfundet."

 

Glem hændelige uheld - de findes ikke

 

Han har set det igen og igen. Virksomheder der forklarer en ulykke med 'det var "bare" et hændeligt uheld.

 

"Der er en grundlæggende tankegang, vi skal have fjernet fra virksomhederne, når det gælder arbejdsulykker, og det er forklaringen om, at ulykker kan være hændelige uheld. Hvis man tager det udgangspunkt, når der sker en konkret ulykke, accepterer man på en måde vilkåret. Man har den holdning, at ulykken ikke kunne undgås.

 

Det er altafgørende, at virksomheder bevidst tager en anden tilgang; at det var en utilsigtet hændelse og ikke et hændeligt uheld. I det øjeblik kan de blive nysgerrige og forholde sig til; hvad var utilsigtet? Hvorfor skete det? Hvordan kan vi undgå, det sker igen?," forklarer Christian Hougaard.

 

"Virksomheder skal altid forholde sig til, at en ulykke er sket. Det er ikke nok at sige, at man havde sagt folk skulle passe på eller at procedurerne er i orden. Vi skal et skridt længere."

 

Mål medarbejderne på sikkerheden

 

Når en virksomhed oplever ulykker, hvor medarbejderne har tilsidesat velkendte regler og procedurer, har Christian Hougaard en meget konkret forklaring på, hvorfor det sker: Det er hvis sikkerhed ikke giver prestige i virksomheden.

 

"Det er meget enkelt. En medarbejder går efter det, der giver prestige hos ledelsen. Giver det prestige at blive hurtigt færdig? Eller giver det prestige at sige: 'Hey chef vi blev færdige en time for sent, fordi vi overholdt alle sikkerhedsreglerne? Sikkerheden vil aldrig blive overholdt, hvis ikke det er et parameter, der er vægtet højt i virksomheden. Noget der giver prestige at overholde, og som medarbejderne bliver målt på," forklarer Christian Hougaard.

 

"Hvis du giver en medarbejder 10 opgaver og måler vedkommende på de 8 af opgaverne, så er der 2 opgaver, der ikke er løst, hvis tiden bliver knap. Det er de to, vedkommende ikke bliver målt på. Sådan er det også med sikkerhed. Hvis virksomheden kun måler på tid eller andre parametre, vil sikkerheden blive vægtet lavest."

 

Sæt prestige på dagsordenen

 

Nøglen til et vellykket ulykkesforebyggende sikkerhedsarbejde kan ifølge Christian Hougaard meget vel ligge i virksomhedskulturens tanker om prestige. Og det kan de bruge strategisk.

 

"Når virksomheden ved, medarbejdere går efter prestige, kan de udnytte den viden og skabe en kultur, hvor sikkerhed giver prestige. Det kan være nøglen. Sikkerhed skal være noget medarbejderne måles på og får feedback på. De skal belønnes, når de overholder det. Det skal italesættes," forklarer Christian Hougaard og fastslår, at det er det kun sker, hvis ledelsen går forrest.

 

"Sikkerhed bliver aldrig et højprioriteret område, hvis ikke ledelsen vælger det. De virksomheder der har held med at skabe prestige i sikkerhedskulturen, er dem, der synes, det er det rigtige og går efter det. Der, hvor kulturen kommer ovenfra og ned. Fra ledelsen. Hvor det har konsekvenser ikke at overholde sikkerheden," forklarer Christian Hougaard.

 

Han har snakket med mange virksomheder, hvor procedurer og regler er tip top, men der er stadig ulykker.

 

"De virksomheder kan have svært ved at forstå, at det kan handle om noget helt andet. Nemlig prestige. Gode sikkerhedsregler og procedurer er ingen garanti for virkeligheden på gulvet. Arbejdsulykkerne kan snige sig ind alligevel."

 

Held er ikke sikkerhed

 

En af de store årsager til at folk hopper let og elegant over almindeligt kendte sikkerhedsregler er ifølge Christian Hougaard også den velkendte indre dialog om: 'Det sker ikke for mig'.

 

"Der findes et hav af overbevisninger, der er afgørende for folks handlinger. Mange udfører arbejdsopgaver på den måde, de er vant til. Hvis jeg påpeger risici på virksomheder, hører jeg både sætninger som: 'Vi passer jo på', ' vi er voksne mennesker' og min far har gjort det hele livet uden der skete noget'," fortæller Christian Hougaard.

 

"Rutiner vinder ofte. Hvis folk har gjort noget på en bestemt måde. Hvis det er gået godt, gør de det igen. Men det betyder ikke, at det er sikkert at gøre det på den måde. Det betyder bare, at personen har været heldig. Og held er ikke et godt fundament for sikkerhedskulturen. Nogle medarbejdere kan være heldige i mange år. De kan være så heldige, at de nærmest tror, at deres adfærd er sikker.

 

Men ingen planlægger en arbejdsulykke. Den sker først, når den sker. Sikkerhed skal være baseret på aktive bevidste handlinger og ikke tilfældigheder, " fastslår Christian Hougaard.

 

Før tilsyn og undersøg ulykkerne

 

Som virksomhed anbefaler Christian Hougaard, at man fører tilsyn med de sikkerhedsregler og procedurer, der er i virksomheden.

 

"Sørg for at folk overholder det, der er aftalt. Lad være med at gå ud fra at alle overholder sikkerhedsreglerne, fordi der ingen ulykker er. Det kan være rent held, at der ikke er sket noget. Ved at være synlig på virksomheden og forholde sig til regler og procedurer i praksis, fanger virksomheden potentialet for bedre forebyggelse."

 

Han anbefaler også virksomhederne at undersøge alle ulykker uanset hvor små de end måtte være.

 

"Start med at forhold jer til alle ulykker. Uanset hvilke det er. Vær nysgerrig på, hvorfor det gik galt, og hvad der kan gøres bedre. Hvis man har den samme ulykke to gange, også selvom den er mindre alvorlig, peger det på dårligt forebyggelsesarbejde. Det viser, at virksomheden ikke evner at reagere og handle på ulykkerne første gang de sker."