Ergonomi og ulykker i fokus

Arbejdstilsynet gennemgik deres fokuspunkter for transport og engros brancherne på årsmødet

 

 

På Bau transport og engros´ årsmøde gennemgik Arbejdstilsynet, hvilke fokuspunkter de typisk har øje på, når de kommer på tilsyn i transport og engrosbrancherne.

 

Den overordnede prioritering er psykisk arbejdsmiljø, ulykker og ergonomi, hvilket er bestemt fra politisk hold.

 

Arbejdstilsynet fokuserede under oplægget på områderne ulykker og ergonomi.

 

Ulykkesfokus

 

Indenfor ulykker er der især 4 hovedområder, som Arbejdstilsynet kigger på, når de kommer ud i brancherne. Erfaringen er, at der sker mange ulykker indenfor netop de 4 områder.

 

Arbejdstilsynet hører ofte folk sige, at der ikke sker ulykker indenfor de nævnte områder, men det gør der. Det er netop blevet fokusområder på grund af de mange indberetninger om ulykker. Så de opfordrede til at alle virksomheder tog områderne alvorligt.

 

De 4 områder er:

 

• Fald ved arbejde i højden
• Ramt af genstande
• Påkørsel
• Fald og snublen

 

 

1.Fald ved arbejde i højden

 

Der sker en del ulykker ved fald i højden, og ulykkerne er alvorlige.

 

De risikofyldte steder, som virksomheder bør være opmærksomme på er:

 

• Klatring på gods eller lastbil.
• Spring ned fra lad eller rampe.
• Arbejde på bagsmæklift , ladkant eller rampe.
• Arbejde fra stiger.

 

De risikofaktorer Arbejdstilsynet ofte ser er bl.a.:

 

• Der er ikke ordentlige trin, der hvor folk går og arbejder.
• Mange arbejder i træsko uden hælkappe.
• Bagsmækken på bilen er ikke altid lang nok til det arbejde, der skal udføres.
• Hvis noget går galt prøver folk at redde godset og skader sig selv.

 

Arbejdstilsynet læste flere ulykkesanmeldelser op og det var tydeligt, at skaderne var alvorlige. Fra brækkede arme og ben til en flækket næse.

 

2. Ramt af genstande

 

En anden hyppig ulykkesfaktor er, når gods eller tekniske hjælpemidler vælter eller styrter ned, og personer derved kommer til skade.

 

Det sker ofte hvis:

 

• der er personer i nærheden, mens der hejses.
• der er personer i nærheden, mens der løftes.
• der er personer i nærheden, mens der transporteres tungt gods.

 

Arbejdstilsynet læste flere ulykkesanmeldelser op, og det var tydeligt, at skaderne var alvorlige. Den mest alvorlige var en amputation af ben.

 

 

3.Påkørsel

 

En tredje hyppig ulykkesfaktor er påkørsel af medarbejdere. Det sker ofte ved:

 

• arbejde tæt på andre trafikanter.
• bakning.
• kørsel med selvkørende pallevogne på lagre og terminaler.

 

Arbejdstilsynet læste flere ulykkesanmeldelser op, og det var også her tydeligt, at skaderne var alvorlige.

 

4. Fald og snublen

 

En fjerde faktor og faktisk den mest forekomne ulykkesrisiko er fald og snublen. Indenfor engros er der anmeldt 311 ulykker ud af 1515 alvorlige ulykker i alt mellem 2012 og 2016. Indenfor transport af gods er tallet 555 ulykker ud af 2173 i alt, og indenfor transport af passagerer er tallet 118 ud af 710 i alt.

 

En alvorlig ulykke er defineret som en ulykke med forventet fravær på 3 uger eller mere.

 

Fald og snublen sker ofte her:

 

• Ved is og sne.
• Når genstande og materiel er uhensigtsmæssigt hensat på arbejdsstedet.
• Ved op og nedstigning til førerhus.
• Der vrikkes om i træsko.
• Ved bæring af ting -  særligt på trapper.

 

Arbejdstilsynet gav 4 gode råd til at få nedsat fald og snubleulykker:

 

• Sig til og fra når adgangsveje, trapper og belysning ikke er i orden.
• Ryd op og hold orden på arbejdspladsen.
• Undgå at bære ting – brg fx sækkevogn.
• Anvend fodtøj der sidder fast på foden – fx snørresko.

 

 

Ergonomisk fokus

 

Arbejdstilsynet fortalte også om de store ergonomiske belastninger i brancherne.

 

Der hvor Arbejdstilsynet har hæftet sig ved, at der foregår dårlig ergonomi er fx ved:

 

• Containere der skal tømmes.
• Sortering på paller.
• Plukkearbejde af varer.
• Skraldesække der bliver løftet.
• Håndtering af bagage.
• Løft af paller.

 

Det er vigtigt ikke kun at fokusere på vægten men også på arbejdsstillinger. Det kan være lige så belastende at bære lettere ting, hvis det foregår i en meget dårlig arbejdsstilling.

 

Arbejdstilsynet gjorde opmærksom på, at de fleste kender løfteskemaet, hvor vægten er inddelt i rød, gul og grøn, men det er de færreste, der kan bruge det i praksis og omsætte det til deres egen virkelighed. For hvad vejer de ting, man går og løfter egentlig? Det er der mange, der ikke aner.

 

Arbejdstilsynets opfordring var derfor, at virksomheder med løft skal sørge for at oplære deres medarbejdere i, hvad der er for tungt, og hvad der ikke er.

 

Det skal omsættes fra teori til praksis i deres dagligdag:

 

• Find ud af hvad de enkelte ting, medarbejderne løfter på, vejer.
• Vurder konkret hvornår det er for tungt og meld det ud.
• Husk de forværrende faktorer.

 

 

Løfter du for tungt?

 

Et godt hjælpeværktøj i forhold til ergonomi og løft er Arbejdstilsynets app ”Løftetjek”

 

Er der tunge løft på arbejdspladsen?

Så kan medarbejdere taste deres løft ind og hurtigt vurdere om det er for tungt og dermed sundhedsskadeligt.

 

Find app´en her:

 

Tjek dine løft:

www.at.dk - skriv løftetjek i søgefeltet