Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
Søg efter:    

 

 

15-05-2018

Mental forberedelse og parathed er afgørende for outputtet

 

På arbejdsmiljøkonferencen for Brand og Redning talte Søren Cederborg Horn fra Rigspolitiet om Sikkerhed og forholdsregler for indsats og ambulancepersonale under terroraktioner med særligt fokus på den mentale forberedelse og parathed.

 

”Vi skal have det rigtige mindset på plads, når vi skal ud på de store opgaver. Vi skal fokusere på den mentale tilgang, så vi kommer godt fra start. Vi skal være proaktive og ikke reaktive. Hvis vi er ramt på den mentale del, koster det flere kræfter,” startede Søren Cederborg fra Rigspolitiet.

 

 

Men hvorfor arbejde med mental parathed:

 

”Fordi den mentalt uforberedtes skæbne er 75 % afhængig af held og den mentalt forberedtes skæbne er kun 5% afhængig af heldet.”

 

Søren Cederborgs pointe var klar. De store opgave kræver mental forberedelse og parathed. Ting skal være velovervejede og ikke tilfældige. Mental parathed er ligeså vigtig som at vide, hvor grejet ligger i bilerne.

 

En akut voldsom belastning…er uventet, indebærer fare og trussel og ligger udenfor normalerfaringen. Er de faktorer til stede, skal vi bruge flere mentale ressourcer og være mere robuste og parate.

 

Søren Cederborg fremlagde en række værktøjer, som kan hjælpe til at styrke den mentale forberedelse og parathed. De værktøjer er et vigtigt og stort udgangspunkt for de store indsatser.

 

Aristoteles: Det er sandsynligt at det usandsynlige sker

 

”Hvis vi kigger tilbage, er der masser af situationer, hvor vi ikke havde drømt om, hvad vi var oppe imod. Et eksempel er terroraktionen i Norge, hvor evalueringen af Breivik 22. juli 2011 viste, at man slet ikke havde regnet med det kunne ske. Den mentale parathed var slet ikke til stede,” sagde Søren Cederborg.

 

”Vi skal lære at være bedre til at forberede os på det vi tror er umuligt. Vi skal også sætte ord på det, vi tænker i vores indsatser. For det viser sig ofte, at vi ikke tænker det samme. Når vi har lavet løbende evalueringer af nogle af de ting, der er sket, har der været problemer med beredskabskulturen. Så længe man tænker: Det sker ikke for os – er man bagud på mental parathed og mindset.

 

Efter flere større terroraktioner er der kommet et øget fokus på, at de situationer kræver en øget robusthed og parathed mentalt. Vi skal have hovedet med fra start til slut, så det ikke bliver hulter til bulter og tilfældigt.”

 

Nogle af de ting der kom i fokus efter større terroraktioner var:

  • At styrke beredskabskulturen
  • At have fokus på beredskabsplaner.
  • At have fokus på krisekommunikation og koordinering.
  • At have fokus på etablering af ledelses og kommunikationsplatform.
  • Fat have fokus på dimensionering af forsvarets ressourcer.

 

Søren Cederborg præciserede, at terrortruslen skal ligge latent:

”Vi skal i princippet gå til enhver opgave som en potentiel sikkerhedshændelse.”

 

Vi skal kende til vurderingen af terrortruslen mod DK

  • Der er en alvorlig trussel mod DK.
  • Terrorangreb kan finde sted uden varsel.
  • Militante ekstremister er i stigende grad hjemmedyrkede.
  • Miljøer og personer i DK er villige til at involvere sig i terrorrelaterede aktiviteter både indenlandsk og udenlandsk.
  • Terrorangreb mod hoteller, indkøbscentre, offentlige transportmidler, offentlige pladser og myndigheder vil være mål for terrorister.

 

Hvornår kalder vi det terror og sikkerhedshændelser?

 

Søren Cederborg præciserede, at vi ikke kan kalde det terroraktioner før det er kategoriseret.

 

Disse episoder betegnes altid som sikkerhedshændelser:

  • Ved eksplosion med omfattende ødelæggelser.
  • Når flere personer på et afgrænset område bliver syge.
  • Ved mistænkelige forhold på lokalitet som kunne danne rammen om gidseltagning.
  • Omfattende vedvarende skyderier.
  • Angreb på symbolmål; moskeer, synagoger, myndighedspersoner mm.
  • Angreb på civile mål.
  • Andre voldssomme hændelser.

 

”Hvis der kommer noget af ovenstående, skal ens tankegang spores ind på, at der kan være tale om terror. Men vi ved det ikke endnu. I de tilfælde skal vi mentalt køres op på et niveau, hvor vi bliver parate til noget der kan være terror,” fastslog Søren Cederborg.

 

”Ved alle sikkerhedshændelser, bliver der tilmed oprettet en gerningsstedsafspærring, og her

skal man være mere fokuseret, fordi der foregår efterforskning.”

 

 

Gennemgang af konkrete værktøjer

Søren Cederborg serverede en række værktøjer som er gode at kende til og indarbejde på arbejdspladsen alle værktøjer. Alle redskaber handler om at blive klædt bedst muligt på til sikkerhedshændelser. At forberede sig og skærpe paratheden samt lære af situationerne.

 

Værktøj 1: Er du klar og cooldown

Værktøjets grundprincipper:

 

Daglig rutine: Train as you fight – Hav et mindset, hvor det du gør hver dag, også er det du gør, når der er tryk på. Tænk altid det værste, og arbejd ud fra det.

 

Juster efter behov: Skru ned, hyggesnak når der er tid, og skru op, fokuseret og præcis når der er alvor.

 

Vær sammen med en makker: Det at lære hinanden at kende, før at I bedre kan støtte hinanden.

 

Værktøjet bruges som indledning og afslutning på alle opgaver.

 

Værktøjet forudsætter og medfører:

  • Kendskab til hinanden
  • Kendskab til makker og reaktioner
  • Viden om opgaven
  • Villighed til dialog

 

 

Før opgaven:  Er du klar?

 

Før opgaven handler det om at forberede sig:

  • At lægge det bag sig man kommer fra – facebook, dårlig søvn, problemer privat mm.
  • At tale opgaven igennem – hvad kan det være?
  • At fordele delelementer af opgaven mellem sig – tal tingene igennem på vej derhen – tal tingene højt – sig det man tænker og ikke det man tror den andre tænker.

 

Stil disse spørgsmål hver gang:

  • Hvad er det værste og det mest sandsynlige vi skal hen til?
  • Hvad ved vi om situationen og om stedet?
  • Hvordan vil vi håndtere det?
  • Hvad er vores plan A og B?

 

Efter opgaven handler det om Cooldown

 

Stil disse spørgsmål hver gang:

  • Hvad skete der egentlig i dag?
  • Hvad gjorde mest indtryk på dig?
  • Havde vi gennemskuet det ordentligt?
  • Hvad var godt?
  • Hvad overraskede dig?
  • Hvad var det værste?
  • Hvad kunne jeg have været foruden?
  • Hvad har du lært om dig selv?
  • Hvad har du lært om din makker?
  • Hvad gjorde dig utilpas?
  • Hvad vil du gerne anerkende?
  • Hvad vil du gerne foreslå ændringer til?

 

”Det handler om at trække læring ud af situationen inden næste episode. Det værste der kan ske efter de store episoder er, at vi kommer hjem og siger ”Jamen jeg troede du…” – vi skal sige ting højt og tale om det, så vi hele tiden ved, hvad hinanden tænker,” fastslog Søren Cederborg

 

 

Værktøj 2: Vær mental parat og på forkant

Brug dette før alle opgaver:

 

Worst case?

  • Hvad er det værste der kan ske?
  • Og hvad gør vi så?

 

Most likely?

  • Hvad er det mest sandsynlige, der møder os?
  • Og hvad gør vi så?

 

Hvorfor skal vi gøre det?

Fordi vi så har en plan. Vi kender den og er klar til at handle på den. Vi ved aldrig, hvad vi møder. Det kan være en active shooter eller en teknisk fejl….men vi skal være parate til uanset hvad!

 

”Vi må aldrig negligere den mentale del i en opgave, for så går det galt på et tidspunkt. Vi ved aldrig, hvornår vi skal bruge de ekstra ressourcer,” fastslog Søren Cederborg.

 

Værktøj 3: Den hurtige og den langsomme hjerne

Når vi møder en faglig udfordring skal vi tage stilling til om vi er i system 1 eller 2.

 

System 1 er er, hvor vi reagerer pr automatik og system 2 er der, hvor vi tænker os om. Redskabet  gør, at du tager stilling til hvor du er og ved, hvad det betyder for dine handlinger i en given situation. Jo større kognitiv kapacitet du har, jo støre sandsynlighed for at holde hovedet koldt.

 

Karakteristisk for at være i system 1:

  • Her fungerer tingene automatisk og hurtigt.
  • Kræver mindre eller ingen anstrengelse.
  • Risiko for forhastede konklusioner og bias.

 

Karakteristisk for at være i system 2:

  • Retter opmærksomhed mod anstrengende mentale aktiviteter, der kræver denne opmærksomhed.
  • Indebærer ofte oplevelsen af at være aktør, have valgmuligheder og være koncentreret.
  • Giver høj puls og stressreaktioner.

 

Det vigtige er at træne sig i at være bevidst om, hvornår man er system 1 eller 2, og hvilke behov kræves der i situationen. Det handler om hvad output bliver.

 

 

Vidste du at mental parathed opnås gennem:

  • Klarhed over arbejdsopgaven – hvad skal du?
  • Respekt for opgaven.
  • Oplevelse af overblik – tænk opgaven igennem.
  • Godt informationsniveau.
  • Tro på faglig formåen.
  • Tillid til leder og kollegaer.
  • Oplevelsen af at være godt forberedt.

Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros | Fællessekretariatet | H. C. Andersens Boulevard 18 / 1787 København V | Tlf 3377 3377 | E-mail evhj@di.dk