Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
Søg efter:    

 

 

15-05-2018

Debat om forskning af brandmænds arbejdsmiljø

 

På arbejdsmiljøkonferencen for brand og redning 10. april blev arbejdsmiljø og forskning debatteret mellem eksperter og medlemmer i salen.

 

Der har været meget snak om brandmænd og arbejdsmiljø efter resultaterne af de to store forskningsprojekter EPIbrand og BIObrand er kommet frem. Derfor havde Bau transport og engros inviteret et panel med til arbejdsmiljøkonferencen. Formålet var at diskutere, hvad resultaterne kan og bør betyde ude i marken.

 

I panelet sad:

 

  • Overlæge Niels Erik Ebbehøj, Arbejdsmedicinsk klinik, BBH
  • Beredskabsmester Søren Andersen, Fredericia Brandvæsen Trekantbrand
  • Nanna Rosted Vind, kemiker, Arbejdstilsynet

 

 

Trekantbrand har taget den nye forskning til sig

Det første der blev diskuteret var fremlæggelsen af, hvad de forskningsresultaterne har betydet for Fredericia Brandvæsen Trekantbrand.

 

Beredskabsmester Søren Andersen fortalte, at de var nogle af de første, der gjorde noget helt konkret i forhold til rutinerne, efter de hørte om forskningsresultaterne.

 

Søren, hvad har I lavet af konkrete tiltag?

 

Vi har gjort en del. Efter resultaterne blev det bl.a. besluttet at …:

 

  • alle bruger gummihandsker hver gang der bliver håndteret forurenet materiel og tøj.”
  • røgdykkerhætter er en engangsting fremover. Hver gang den bliver taget af, bliver den smidt ud. Tidligere blev den taget op i nakken og på igen.”
  • alle skal kunne vaske hænder med sæbe ved autosprøjter.”
  • når der bliver lavet briefinger foregår det væk fra biler med udstødning.”
  • beskidt udstyr bliver ikke opbevaret indenfor i bilen.”
  • alt hvad der kan vaskes skal vaskes efter hver gang inklusive skjoldet.”

 

”Det er tiltag, der kan gøres for små midler, men vi tror på effekten er stor samlet set,” forklarede Søren Andersen.

 

Der var flere medlemmer i salen, der nikkede genkendende til, at de små tiltag er nemme at indføre. Der blev opfordret til at dele viden på tværs.

 

Søren, hvordan er de nye tiltag så blevet modtaget hos brandmændene?

 

”Det er ikke modtaget lige godt alle steder, men tiltagene er besluttet af arbejdsmiljøgruppen, og der var opbakning ledelsesmæssigt. Derfor blev det sådan for alle. Det kan tage tid at indarbejde tingene. Det ved vi fra tidligere forandringer. Men vi ved også, at sådanne tiltag på et tidspunkt bliver forankret og føles helt naturligt,” fortalte Søren Andersen.

 

Hvordan tænker Arbejdstilsynet om de tiltag, der er lavet?

 

”Det Søren Andersen fortæller, er i virkeligheden sådan, vi i Arbejdstilsynet meget gerne ser det foregår. Når vi er ude hos brandfolk spørger vi til hygiejne og procedurer for arbejdsprocesser. Vi spørger til retningslinjer for, hvordan man renser udstyr mm.

 

Helt overordnet er der to retninger vi kigger på, og det er påvirkning af sod og indånding af partiker. Derfor er det positivt at høre om de konkrete tiltag. Det er sådan det bør være i samtlige beredskaber.

 

Vi kigger generelt på den forskning, der kommer. Der er stor politisk bevågenhed på det område. Siden 2013 hvor der blev bevilget penge til forskning på området har samtlige beskæftigelsesministre været optaget af denne sag.

 

Derfor er BIObrandresultaterne interessante. De danner grundlag for at vi i dag forholder os meget konkret til at udsættelse for sod og partikler skal minimeres,” sagde Nanna Rosted Ving, kemiker fra Arbejdstilsynet.”

 

Nanna, du har siddet følgegruppen for BIObrand Hvad har overrasket dig mest?

 

”Det der har overrasket mig er, at det har meget med adfærd at gøre hos brandmændene. Der er stor forskel på de enkelte målinger, selvom de personer, der blev målt på havde udført det samme stykke arbejde. Det tyder på, at instruktion og vejledning er meget vigtigt, når vi taler om udsættelse for eksempel sod.”

 

”Vi er ofte opmærksomme på, at nyansatte skal instrueres ekstra meget, men her skal det være alle. Sod har været på kræftlisten i masser af år, så det skal bare reduceres.”

 

Niels, du har været med inde over både BIO- og EPIbrand projekterne. Hvad har du hæftet dig ved?

 

”Læren fra BIObrand er, at der er en eksponering af de ting vi i årevis har vidst giver en risiko for kræft. Nu er den målt. Man kan se den er der. Der er rent og fint inde i en brandmandsdragt, men udenfor er der ikke rent. Man kan også se, at der er forskel på hvor meget den enkelte bliver eksponeret, selvom udstyr og brand er den samme. Så jeg er enig i, at det er de adfærdsmæssige forskelle der overrasker.”

 

”Når vi kigger på EPIbrand, bliver det lidt mere vanskeligt at sige noget. Får brandmænd kræft? Ja det gør det, men nogenlunde lige så meget som sammenligningsgrupperne. Og alligevel er det ikke helt de samme typer kræft. Vi ved ikke, hvorfor det er de specifikke kræftformer der bonner ud hos brandmænd, og der åbner jo for spørgsmål. Hvad handler det her om?

 

Den forklaring finder vi ikke ved at kigge tilbage. Der skal laves noget helt andet forskning, hvis vi skal i dybden der. Der er en interesse for at løse den gåde, men vi er der ikke endnu, og indtil vi ved mere, handler det om at forebygge så godt man kan. ”

 

I salen blev der løbende diskuteret og stillet spørgsmål. Nogle af spørgsmålene var:

  • Hvordan sikrer vi at sikre zoner også er helt sikre?
  • Er der mulighed for at bære partikelmåler som indsatsleder for at få overblik over om zoner er sikre eller ikke sikre?
  • Hvordan kan de enkelte organisationer kigge på brandmænds adfærd, så forebyggelse af sod og partikler minimeres for alle?

 

 

På baggrund af paneldebatten opfordrer Bau transport og engros til en snak om:

  • Hvad gør vi hos os?
  • Hvordan bruger vi den nye viden?
  • Er der tiltag vi skal iværksætte?
  • Hvad kan vi gøre bedre?
  • Hvordan sikrer vi at alle kender til undersøgelserne og de tiltag der bær iværksættes?

 

 

Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros | Fællessekretariatet | H. C. Andersens Boulevard 18 / 1787 København V | Tlf 3377 3377 | E-mail evhj@di.dk