Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
Søg efter:    

 

 

18-10-2018

Branchevejledning for redningsdykning og overfladeredning

 

Bau transport og engros har udarbejdet en ny vejledning omkring redningsdykning og overfladedykning.

I vejledningen Sikkerhed og godt arbejdsmiljø ved redningsdykning og overfladeredning kan I både læse redningsdykning og overfladeredning.

 

 

Redningsdykning har alene til formål at redde liv og sikre miljø og værdier. 

 

En overfladeredder er en brandmand eller redder der er uddannet og særligt trænet i at varetage en lang række redningsopgaver på og i vandet. 

 

I kan læse om sikkerhed, kompetenceforhold, dykkerens sundhedsmæssige og fysiske tilstand, det psykiske arbejdsmiljø, øvelser og dykkermateriel.

 

I får et godt overblik over hele området ved at læse vejledningen igennem. Brug vejledningen til at sikre, at I har den nødvendige viden og har det fulde overblik over det gode arbejdsmiljø i jeres organisation.  

 

Vidste du?

At arbejdet som redningsdykker er et efteruddannelseskursus for erhvervsdykkere, der arbejder i beredskabet og som efterfølgende skal indgå i et udrykningsberedskab som redningsdykker.

 

Dykkerens kompetenceforhold

 

Det er alene dykkeren, der i samråd med dykker- holdet har beslutningskompetencen til at vurdere om, det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at på- begynde en dykning.

 

Uagtet af ovenstående er det arbejdsgivers overordnede ansvar, at dykning foretages sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, og arbejdsgiver/arbejdsleder skal standse eller afbryde redningsdykning, når denne finder, at dykningen ikke kan udføres sikkerheds- mæssigt forsvarligt.

 

Dykker såvel som mandskab på land skal løbende udføre en risikovurdering under indsatsen, således at alle indsatser udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det kan ikke pålægges en dykker at dykke, hvis dykkeren føler sig utilpas, utryg eller på anden måde ikke er i stand til at gennemføre dykningen på sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

 

Det afhænger altid af den specifkke opgave og risikovurdering (situationsbedømmelsen), hvor- vidt der skal være et standby dykkerteam tilstede, inden en redningsdykker påbegynder et redningsdyk. Såfremt der ikke medsendes standby dykkerteam ved en alarm, vil der være redningsopgaver, som det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at iværksætte, før et standby dykkerteam er fremme på skadestedet.

 

Vidste du?

At dykkere skal til en mindre lægeundersøgelse hvert år og en større hvert 5. år? Erhvervsdykkere fra det 50. år have en større undersøgelse hvert 2. år. Ved lægeundersøgelse skal dykkeren være fundet egnet til dykkerarbejde af en dykkerlæge udpeget af Søfartsstyrelsen.

 

Det psykiske arbejdsmiljø

Som redningsdykker skal man forvente at blive ud- sat for belastende påvirkninger af såvel fysisk som psykisk karakter.

 

En redningsdykker må være forberedt på de psyki- ske belastninger, der kan følge med opgaven ved det næste udkald.

 

Det er derfor vigtigt at være i balance med sig selv, og at man er tryg ved det mandskab, der skal hjælpe og assistere under indsatsen.

 

Der skal trænes

 

En vigtig forudsætning for at undgå eller mindske de psykiske belastninger, der kan opstå som redningsdykker er, at man gennemfører realistiske øvelser og træner redningsdykning under vanskelige forhold f.eks. natdykninger, dykning under is og eftersøgninger under tidspres.

 

I vejledningen finder I en liste over de scenarier, der er relevante at have prøvet under øvelser for at være bedst forberedt.

 

Listen indeholder:

  • Optagning af person (brug af knudetov, dykker-
  • lejder m.m.)
  • Dykning i trange forhold (overdækkede
  • kanaler, rør, vrag eller tilsvarende)
  • Natdykning
  • Isdykning
  • Udtagning af person i bil
  • Eftersøgning (paravane, cirkel m.m.)
  • Octopussystem
  • Bjærgning af bevidstløs person fra bunden
  • Anhugningspunkter på køretøjer
  • Dykkertabeller
  • Dykning fra opankret båd i strømfyldt vand
  • Gennemgang af alt udstyr som dykkerenheden råder over

 

Til slut i vejledningen finder I henvisninger til alle de relevante materialer I bør gennemlæse, hvis I vil have det fulde overblik over arbejdsmiljøet omring redningsdykning.

 

Vejledningen indeholder efter første del et afsnit om overfladeredning.

 

En overfladeredder er en brandmand eller redder der er uddannet og særligt trænet i at varetage en lang række redningsopgaver på og i vandet ved eksempelvis:

 

• Drukneulykke

• Kæntrede både

• Personer i havsnød

• Personer der er gået igennem isen (isredning)

• Eftersøgning af personer/genstande fra overfladen

• Dyreredning

• Assistance til andre myndigheder

 

I vejledningen kan I læse om opgaverne, uddannelsen, beskyttet farvand, kystredning åbent farvand, beskyttelsesudstyr, redningsmidler, egen sikkerhed mm.

 

Læs hele vejledningen her

 

 

Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros | Fællessekretariatet | H. C. Andersens Boulevard 18 / 1787 København V | Tlf 3377 3377 | E-mail evhj@di.dk