← Tilbage

Teleskopbånd med vinkling lodret og vandret

Teleskopbåndet, der kan vinkles op/ned og fra side/til side, kan bruges til at flytte kasser og varer fra forskellige højder og placeringer. Teleskopbåndet kan bruges til at optimere arbejdshøjder og arbejdsstillinger og gøre løftearbejdet lettere ved fx tømning og fyldning af lastbiler og containere.

FORDELE:

  • Teleskopbåndet kan let tilpasses opgave og person.
  • Teleskopbåndet kan justeres tæt på kasser og varer, der skal håndteres.
  • Kasser og varer vil kunne trækkes/skubbes over på båndet.
  • Håndtering kan lettes, da båndet er med til at trække kassen.

 

FORUDSÆTNINGER:

  • At teleskopbåndet passer til opgaven – gods og transportmidler.
  • Passende indretning og pladsforhold til brug af teleskopbåndet med vinklingsmuligheder.
  • At arbejdet tilrettelægges og organiseres, så arbejdet ikke er belastende for den enkelte person.
Vigtige overvejelser inden du investerer

VIGTIGE OVERVEJELSER FØR KØB:

  • Hvilke varer og opgaver skal teleskopbåndet bruges til?
  • Ønsker til arbejdshøjder og ”bredder”?
  • Er indretning og transportveje passende i forhold til brug af teleskopbåndet – herunder passende fundament?
  • Er der behov for at tilrettelægge og organisere arbejdet anderledes?
  • Hvilke sikkerheds- og sundhedsrisici er forbundet med brugen af teleskopbåndet med vinkling lodret og vandret?
  • Er teleskopbåndet CE-mærket?
  • Foreligger der overensstemmelseserklæring og brugsanvisning udformet på dansk?

 

OVERVEJELSER EFTER KØB:

  • Sikre at brug, vedligeholdelse og eftersyn finder sted efter brugsanvisning. Hvis der er skrappere lovpligtige krav til brug og eftersyn, skal de følges.
  • Sikre at den nødvendige instruktion og oplæring finder sted.
Leverandørliste

Caljan Rite-Hite Danmark 
Telefon: 87387800 
www.caljan.com