Søg efter:    

Det skal køres og ikke bæres

Pas på ryg og arme. Find de gode løsninger når varerne skal tranporteres ind og ud hos kunder. 

 

 

Chauffører besøger mange kunder hver dag og de afhenter og leverer forskellige varer. Uanset om chaufføren skal levere melsække til et bageri i kælderen, hente en palle med elektronik på et lager eller levere mælk i kasser til et supermarked, har transport- og adgangsvejene stor betydning for chaufførernes arbejdsmiljø.

 

Der skal ikke meget til før chaufføren udsætter ryg eller arme for uhensigtsmæssige belastninger.

 

Branchevejledning Distribution af varer er skrevet for at give inspiration og idéer til, hvordan arbejdsgiver og kunde i samarbejde kan skabe bedre forhold for aflæsning og afhentning af varer for chaufførerne. Branchevejledningen indeholder konkrete forslag til indretning, og forslagene er så vidt muligt lavet ud fra tanken om, at gods skal køres ikke bæres.

 

I vejledningen finder du information om tansport- og adgangsveje, herunder parkering og vejen ind. Du finder information om tekniske hjælpemidler og løft samt instruktion og oplæring.

 

Vejledningen kaster lys over alle emner og områder, når det gælder distribution af varer. Det er oplagt at gennemgå emnerne som en del af en arbejdsmiljøsnak i jeres virksomhed.

 

Vidste du at:

 

Der hvor der bliver transporteret varer, skal der være en frihøjde i gange og døråbninger på 2,1 meter fra gulv til loft?

 

Frihøjden må godt være lavere over kortere afstande, hvis der er rør, ledninger og andre faste installationer i rummet, som ikke kan flyttes.

 

Men chaufføren skal kunne gå oprejst. Så hvis installationer sidder lavere end 1,9 meter, skal de være tydeligt markeret og polstret, så det ikke gør ondt, hvis chaufføren er uheldig at ramme dem.

 

Vidste du at:

 

At chaufføren skal kunne se, hvor han bevæger sig, og derfor skal der være tilstrækkeligt lys på hele transportvejen både udendørs og indendørs?

 

Lamper skal være udformet og placeret, så lyset ikke blænder eller giver generende reflekser. Og niveauforskelle i adgangsvejen skal være særligt godt oplyst.

 

Dansk Standard DS 700 giver retningslinjer for, hvor meget lys der mindst skal være:

 

• Trapper og gange 50 lux

• Læsseramper 50 lux

• Lagerlokaler mv. 200 lux.

 

For at sikre det korrekte lys bør lysarmaturer rengøres jævnligt med fastlagte mellemrum, da beskidte armaturer giver mindre lys.

 

Se hele vejledningen Distribution af varer her