Nudging: En metode, der kan ændre sikkerhedsadfærden

Hos iNudgeyou hjælper de virksomheder med tiltag, der kan ændre folks adfærd. Metoden kan bruges strategisk i virksomheders arbejde med ulykkesforebyggelse.

 

Af Mette Bau

 

Et eksempel på nudgin er visuelt at vise på en pakke, hvordan den skal løftes korrekt. Grafik: iNudgeyou

 

"Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers adfærd. Der vil typisk være en problemstilling, hvor personer handler uhensigtsmæssigt. Et nudge vil hjælpe dem med at handle mere hensigtsmæssigt i situationen. Det kan være en pop-up boks som beder borgere om at tage stilling til organdonation, farven på en skraldespand som mindsker mængden af henkastet affald eller en illustration af en boardingprocedure, som hjælper passagerer til at boarde hurtigere," forklarer Kasper Hulgaard, projektleder fra iNudgeyou.

 

Forskningsenheden hjælper forskellige virksomheder med at løse adfærdsrelaterede problemstillinger. De har hjulpet Københavns lufthavn med at få boardet passagerer hurtigere, Københavns Kommune med at reducere antallet af henkastede cigaretskodder og sammen med BAR transport og engros har de kigget på, hvordan nudging kan bruges som et redskab til ulykkesforebyggelse.

 

"Til trods for at nudging er forholdsvist nyt, er tilgangen allerede meget udbredt. Vi kan se, det virker på en række forskellige problemstillinger," fortæller Kasper Hulgaard.

 

Hvad er nudging?

 

"Nudging skaber med små virkemidler og omtanke mere af den adfærd, vi gerne vil have hos andre mennesker. Man sigter efter at få folk til at gøre en bestemt ting, som de i forvejen har en præference for, men som de ikke altid vælger at gøre af sig selv," forklarer Kasper Hulgaard.

 

Det klassiske eksempel, hvor nudging har haft stor betydning, er problemstillingen, hvor mænd tisser ved siden af kummen, når de står op. Ved hjælp af et klistermærke i kummen af en flue, reducerede man spild af tis på gulvet med 80 %.

 

"Det handler om at styre folks fokus strategisk. I arbejdsmiljøsammenhæng kan det handle om alt lige fra at få folk til at løfte korrekt til at undgå ulykker på et lager i forbindelse med truckkørsel til at huske høreværn," forklarer Kasper Hulgaard.

 

Handler om psykologi

 

Nudging dækker over mange aspekter, som vi kender fra vores hverdag. Sætter man små tallerkener frem til folk, spiser de mindre. Når folk ved, hvor lang tid de skal vente i et lyskryds, fordi det tæller ned, bliver de også mindre irriterede over ventetiden.

 

"Mennesker vil som udgangspunkt gerne handle korrekt, men selvom intentionen er der, er vi måske for trætte til at handle i overensstemmelse med vores præferencer. Der er mange ting, der kan spille ind på vores adfærd. Flere har en grundlæggende antagelse om, at mennesker tænker og handler meget rationelt, men det gør vi ikke altid. Når vi arbejder med nudging, tager vi udgangspunkt i de psykologiske barrierer, der påvirker folks adfærd i bestemte situationer. Derfor virker det," fortæller Kasper Hulgaard.

 

Hvad kan nudging løse

 

iNudgeyou vurderer, at nudging vil kunne være med til at reducere antallet af arbejdsulykker på en arbejdsplads. Men der er ikke reel forskning på området.

 

"Det kan være svært at få et endeligt bevis på, at det virker, fordi det ofte er svært at teste på det. Normalt vil vi observere de enkelte problemstillinger over lang tid og derefter finde en løsning. Men med arbejdsulykker kan vi ikke bare stille os op og observere ulykkerne.  Vi kan kun observere, der hvor vi ved, der kan opstå ulykker. Det giver nogle begrænsninger. Det efterlader muligheden for at tale med eksperter og kigge på anonymiseret ulykkesdata," forklarer Kasper Hulgaard.

 

Alligevel er han ikke i tvivl om metodens effektivitet i forhold til sikkerheden.

 

"Vi vurderer, at arbejdet med nudging vil kunne reducere ulykker f.eks. ved at styre folks opmærksomhed på et bestemt tidspunkt."

 

Kasper Hulgaard fortæller i den forbindelse en anekdote fra virkeligheden: I et lagerområde skete der en del arbejdsulykker med påkørsler. Teorien var, at det var fordi folk kørte  uforsigtigt. Men ved at observere arbejdsgangen, kunne man se, at truckførerens opmærksomhed i mange situationer var fanget på skærmen i førerhuset. Det var her føreren skulle læse, hvad han skulle plukke næste gang. Det betød, at han ikke kunne holde fokus på det, der foregik udenfor, når han kørte. Ved hjælp af nudging ændrede man proceduren. Truckføreren fik hovedtelefoner på og fik nu via lyd de informationer, han skulle bruge til at plukke varer. Derved kunne hans øjenopmærksomhed blive på vejen. Dette skulle efter sigende have reduceret antallet af påkørsler dramatisk.

 

Det kan virksomheder gøre

 

"Hvis virksomheder vil udforske det her kan de gøre det ved at stille sig på sidelinjen af arbejdsopgaverne og observere. Hvad gør folk? Hvorfor gør de, som de gør? Hvilke løsninger findes der? Og til sidst er det vigtigt at evaluere de tiltag, man sætter i værk," forklarer Kasper Hulgaard.

 

"Hvis medarbejderne konsekvent glemmer høreværn, må man prøve at finde ud af hvorfor? Er de for varme at have på? Glemmer man at tage dem med ud på byggepladsen? Er det fordi høreværnet glemmes, og hvordan kan vi så hjælpe dem med at huske at tage dem med når de går fra skuret? Man skal acceptere vilkåret – at det sker – og så hjælpe med en konkret løsning. Det er ikke nok at sige, de skal huske det ene og det andet eller have det skrevet ned et sted i en mappe."

 

Hvis virksomheder arbejder seriøst med nudging er Kasper Hulgaard ikke i tvivl om gevinsten:

 

"Virksomheder vinder en konkret adfærdsændring hos medarbejderne. Og vi forventer, at det kan give gevinster som reducering i antallet af ulykker, sparet tid og bedre økonomi."

 

Læs mere om brugen af nudging i transport og engrosbranchen i rapporten "Risikovurdering - med inddragelse af teori om nudging" lavet i samarbejde mellem iNudgeyou og BAR transport og engros.

 

 

Om iNudgeyou

 

iNudgeyou er en forskningsenheder specialiserer sig i adfærdsændringer. iNudgeyou’s arbejdsmetode består i at kortlægge problematisk adfærd, diagnosticere de mulige kognitive bias der ligger til grund for denne adfærd, komme med input til lav-omkostnings løsninger for at ændre den problematiske adfærd og slutteligt teste effekten af disse løsninger.