Søg efter:    

Arbejdstilsynet tjekker lastbilchaufførers arbejdsmiljø

Ansatte inden for vejgodstransport har dobbelt så mange alvorlige ulykker end det gennemsnit, der ses inden for alle brancher. Derfor gennemfører Arbejdstilsynet tre aktionsdage rettet mod chaufførers arbejdsmiljø.

 

 

Lastbilchauffører, der håndterer vejgods, havde i 2016 859 arbejdsulykker – heraf var 275 så alvorlige, at de implicerede var sygemeldte tre uger eller mere. Fire ulykker var så alvorlige, at chaufførerne mistede livet. Derfor udfører Arbejdstilsynet to aktionsdage i oktober, hvor de lastbilchauffører, der håndterer vejgods, får tjekket deres arbejdsmiljø.

 

”De ansatte inden for vejgodstransport har mere end dobbelt så stor risiko for at komme ud for en alvorlig ulykke end gennemsnitligt inden for alle brancher. De typiske ulykker i branchen er fald fra højden og kan være meget alvorlige, hvis f.eks. chaufføren mister fodfæstet eller balancen, når det sker fra en høj rampe eller læssebagsmæk,” siger, forebyggelseskonsulent i Arbejdstilsynet, Holger Delfs.

 

Langt de fleste ulykker sker ved af- og pålæsning af lastbilerne ude hos kunderne. Aktionerne afvikles over tre dage og gennemføres som uanmeldte tilsynsbesøg. På aktionsdagene sættes der fokus på følgende fem områder, hvor ulykkerne i forbindelse med af- og pålæsning typisk sker:

 

  • Risiko for fald og snublen når chaufføren færdes og bære ting.
  • Risiko for fald fra højden – fx fra bagsmæklift eller hvis chaufføren klatrer på lastbil eller gods.
  • Risiko for at blive ramt af nedfaldne genstande ved hejsning eller løft af gods.
  • Risiko for at blive påkørt under aflæsning i trafikken eller på lagre.
  • Risiko for akut fysisk overbelastning ved løft, træk og skub af tungt gods.

 

Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros har udarbejdet flere vejledninger om sikker vejgodstransport:

 

Se ”Information fra BFA Transport mv. om fokusområder inden for vejgodstransport” 

 

Arbejdstilsynet har endvidere udarbejdet tre faktaark og en guide vedr. snublefare: