Synergi mellem sundheds- og arbejdsmiljøarbejde

I Arriva har et strategisk arbejde med at forankre sundhed i arbejdsmiljøledersystemet også skabt et langt bedre arbejdsmiljø.

 

Af Mette Bau

 

Fra sundhedsprojektet "Flere mænd i sadlen"

 

”Vi har fundet ud af, at det smitter direkte af på arbejdsmiljøet, når vi igangsætter forskellige projekter med fokus på sundhed. Så det er blevet en helt integreret del af vores arbejdsmiljøorganisation indsats både centralt og ude i organisationen,” fortæller Dorthe Nedermark, Head of Corporate Health, Safety and Environment i Arriva.

 

Tilbage i 00´erne indførte Arriva for første gang mindre sundhedsprojekter. Dengang var det ikke en del af deres strategi, men mere tilfældigt hvad, hvor og hvordan projekterne blev igangsat. Det betød, at projekterne ofte gik i sig selv og aldrig blev forankret i organisationen.

 

”I dag er det en helt gennemgående del af vores måde at tænke arbejdsmiljø på. Vi igangsætter projekter helt strategisk og sørger for, at de kommer i faste strukturer og at ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter er med ind over, så det forankres ude i organisationen,” forklarer Dorthe Nedermark.

 

Det startede med et stort projekt, hvor Arriva fik penge fra Forebyggelsesfonden til at integrere sundhed i arbejdsmiljøet. Sundhedsbegrebet dækkede både den fysiske, psykiske og sociale trivsel.

 

”Det, vi kan se helt overordnet, er, at vi har fået en helt ny organisation hvor fællesskab, netværk og trivsel er kommet langt mere i højsædet, og det smitter direkte af på arbejdsmiljøet. Når folk er glade og trives, falder sygefraværet, og folk bliver på arbejdspladsen. Det skaber et helt andet engagement hos vores medarbejdere, når de deltager i ting, hvor de har det godt. De bliver mere positivt indstillet overfor alt det, der foregår på arbejdspladsen,” forklarer Dorthe Nedermark.

 

I Arriva er der fortsat arbejdsmiljøudfordringer og de sundhedsprojekter, der bliver sat i gang, har udover generel trivsel typisk fokus på at forebygge de konsekvenser, arbejdsmiljøproblemerne kan have.

 

”Vores chauffører har meget stillesiddende arbejde, og de arbejder med skiftende arbejdstider. Det er vilkår i arbejdet, som vi ikke kan gøre noget ved, men vi kan hjælpe den enkelte med at tage ansvar, så de gør noget i deres fritid, der opvejer de vilkår. Og her kan sundhedsprojekterne være en kickstarter og øjenåbner. Vi har for eksempel haft fokus på bevægelse, mad og søvn,” forklarer Dorthe Nedermark.

 

Hun nævner bl.a. et projekt, hvor chaufførerne hver eftermiddag fik serveret en råkostsalat i tre måneder. Projektet gik ud på, at de skulle mærke og opleve, hvad det gjorde for deres energi, at de spiste sundt hver eftermiddag fremfor at gå sukkerkolde og ende med at købe slik, kage eller andet usundt.

 

”Det var en succes, hvor flere meddelte efterfølgende, at de var blevet afhængige af råkosten på grund af den effekt, det gav dem. Og det er et godt eksempel på, hvordan enkle sundhedstiltag kan skabe nye vaner og rutiner, som påvirker den enkelte mere bredt. Flere medarbejdere oplevede, at de fik det bedre og havde mere overskud sidst på dagen,” fortæller Dorthe Nedermark.

 

Samarbejder med eksterne

Når Arriva igangsætter sundhedsprojekterne er det ofte med samarbejdspartnere og støttekroner.

”Vi ville ikke kunne lave alle de her projekter alene. Vi er afhængige af at lave samarbejder med andre – både fordi vi ikke altid har de nødvendige kompetencer, men også fordi det koster penge. Vi har haft et cykelprojekt, der hed: Flere mænd i sadlen, og der samarbejdede vi med Foreningen for mænds sundhed og Dansk Cyklistforbund,” fortæller Dorthe Nedermark.

 

”Det er spændende at arbejde kombineret med sundhed og arbejdsmiljø. Hvis vi skal være realistiske, kan vi ikke løse alle arbejdsmiljøproblemer i arbejdstiden. Vi er nødt til at give vores medarbejdere gode strategier til at cope med de forhold, de er underlagt i arbejdstiden. Og lige der spiller sundhedsprojekterne en meget vigtig rolle.”

 

Dorthe Nedermark har talrige eksempler på, hvordan arbejdsmiljøet har løftet sig rundt omkring i organisationen efter sundhedsprojekterne. Nogle af de konkrete ting hun har hørt og lagt mærke til er, at medarbejderne er blevet bedre til at snakke sammen og hilse på hinanden. Der er generelt en øget trivsel, fordi de sociale netværk er blevet bedre på arbejdspladsen.

 

”I dag har vi også det laveste sygefravær nogensinde. Vi har nemmere ved at fastholde medarbejdere og rekruttere, og det er helt sikkert fordi, vi har fokus på de her sundhedsprojekter. Folk vil gerne være en del af det, og det smitter af på hverdagen. Det er ikke alle, der deltager endnu, men vi kan se at flere og flere kommer med, når der er nye tiltag. Det er en snebold, der ruller og den bliver større og større,” fastslår fortæller Dorthe Nedermark.

 

Eksempler på sundhedsprojekter i Arriva:

 

Smag på verden:

Den sidste fredag i måneden har en medarbejder på skift haft ansvar for at lave en eftermiddagssnack, der repræsenterer det land, vedkommende kommer fra. Der er blevet serveret alt fra polsk rødbedesuppe til afrikanske snitter. Det har skabt anerkendelse, stolthed og respekt.

Effekt: Bedre trivsel. Folk snakker sammen på en ny måde efter de har mødt hinanden på tværs henover maden.

Påvirkning af arbejdsmiljøet: Folk har det bedre på arbejdspladsen, når det sociale netværk er godt og man kender hinanden.

 

Det sunde mellemmåltid:

Hver dag er der blevet serveret gulerodssalat, som alle fik med videre på vagt. Medarbejderne skulle lægge mærke til, hvad det gjorde ved deres krop og humør, hvis de gennem 3 måneder spiste det hver dag.

Effekt: Mere overskud. Folk oplevede, at de ikke gik sukkerkolde om eftermiddagen på samme måde som før. De spiste sundere, og det blev en ny vane.

Påvirkning af arbejdsmiljøet: Folk kan bedre håndtere udfordringer, når deres blodsukker er reguleret.

 

Cykelprojekt – Flere mænd i sadlen:

Medarbejderne har haft mulighed for at låne og afprøve en el-cykel en uge ad gangen. De har fået rådgivning og vejledning.

Effekt: Et stort antal medarbejdere har efterfølgende valgt at købe en elcykel og cykler nu til og fra arbejde i stedet for at køre bil.

Påvirkning af arbejdsmiljøet: Når folk bevæger sig i fritiden, modvirker det konsekvenser af det meget stillesiddende arbejde i arbejdstiden.

 

Sundhedstjek:

Tilbydes løbende til medarbejdere, så de får indblik i deres sundhedstilstand.

Effekt: Giver folk motivation og overblik over deres sundhedstilstand.

Påvirkning af arbejdsmiljøet: Folk har mulighed for at sætte ind i forhold til deres egne udfordringer.

 

Søvnprojekt:

Medarbejderne får et traditionelt sundhedstjek med fokus på søvn. De har fået et søvnur, som de har gået med en uge. Her bliver deres søvn monitoreret. Efterfølgende bliver resultaterne analyseret og vurderet og medarbejderne får sparring og rådgivning om deres søvn. Der bliver fuldt op igen efter et år.

Effekt:

Medarbejdere er blevet opmærksomme på både gode og dårlige søvnmønstre. Begge dele har givet positiv feedback.

Påvirkning af arbejdsmiljøet: Når folk sover godt, får de mere overskud og kan give en ordentlig kundeservice. De kan køre sikkert og er ikke til fare i trafikken på grund af dårlig søvn.

 

Fra sundhedsprojektet "Sundhedstjek".

 

3 hurtige spørgsmål til Arriva?

 

Hvor mange sundhedsprojekter har I kørt?

”Vi har kørt langt over 100 initiativer på forskellige anlæg rundt om i landet.”

 

Hvem udtænker projekterne?

”Det gør arbejdsmiljøorganisationen – både centralt og ude på anlæggende. Hvert år skal hver afdeling sætte miljømål, arbejdsmiljømål og sundhedsmål. Og de bliver målt på dem. Vores arbejdsmiljøorganisation er rygraden og dækker alle tre områder. Det er deres fortjeneste, at Arriva er både miljø-, arbejdsmiljø og sundhedscertificeret.”

 

Vil medarbejderne gerne deltage?

”I dag ligger sundhedsprojekterne dybt indlejret i vores DNA i dag. I starten var det meget søgt når vi startede ting op, og vi kunne ikke være sikre på opbakning fra medarbejderne, men nu er det helt naturligt i organisationen. Mange medarbejdere efterspørger det selv. Det er tydligt, at projekterne giver dem et bedre arbejdsmiljø.”