Dilemmaer om stress

Dacapoteatret og psykolog Tanja Kirkegaard satte fokus stress i arbejdslivet

 

 

På årskonferencen satte psykolog Tanja Kirkegaard fra Arbejdsmedicinsk klinik og Dacapoteatret fokus på forskellige dilemmaer og spørgsmål omkring stress. Dilemmaer og problematikker blev dels iscenesat gennem monologer og teater, som blev diskuteret efterfølgende.

 

For hver iscenesættelse opstod der spørgsmål, som salen og deltagerne skulle tage stilling til i forhold til deres egen virkelighed. Formålet var at skabe refleksion og nye tanker omkring stressproblematikker, som kan være svære både at opdage og håndtere.

 

Hvordan spotter vi stress på vores arbejdsplads?

 

I salen blev der snakket om:

 

• At der er mange forskellige vilkår på de forskellige arbejdspladser, så der er mange svar.
• At der er mange chauffører, der er meget alene og derfor svært at spotte.
• At kolleganetværk kan være en god løsning.
• At virksomheder bør opruste på dialog på forskellig vis.
• At hvis nogen ændrer adfærd, skal man undre sig over det. Holde øje med det.
• At det er vigtigt at bryde tabu om stress, for tabu kan være med til, at man ikke opdager det.
• At det er vigtigt med en kultur, hvor man er åben og er fælles om ting. En lukket kultur, hvor man skal klare alting selv, kan det være svært at spotte.
• At en virksomhed helt konkret trænede deres ledere i at spotte det. De blev uddannet til det.
• At det var en god idé at lave trivselsundersøgelser for at se, hvordan folk trives i organisationen.

 

Hvad gør I på jeres arbejdsplads?

Tag spørgsmålet med og brug tid på at diskutere det.

 

 

Hvorfor opstår stress – er det arbejde eller privatliv?

I salen blev der snakket om:

 

• At det er et farligt spørgsmål at begive sig ind på, for det kan være en undskyldning for ikke at gøre noget. Det kan blive en stopklods for at tage ansvar.
• At det er et irrelevant spørgsmål, for det er komplekst. Det hænger sammen på forskellig vis. Man har stadig en medarbejder der ikke fungerer optimalt.
• At man skal væk fra om det er det ene eller det andet. Det der skal tages hånd om er at der er nogle symptomer hos en medarbejder, som skal væk.

 

Hvad tænker I på jeres arbejdsplads?

Tag spørgsmålet med og brug tid på at diskutere det.

 

Udover diskussionerne var der vidensoplæg ved Tanja Kirkegaard omkring stress.

 

Hvad er stress?

Vi kalder det en fysisk og psykisk belastning, der overstiger et menneskes ressourcer til at håndtere belastningerne.

 

Hvad er symptomerne på stress?

Det er individuelt, og derfor kan det være svært at spotte det. Nogle opstår det fra den ene dag til den anden mens andre bliver syge løbende.

 

Der opstår nogle grundlæggende symptomer, som de fleste vil opleve:

 

• Miste hukommelsen. Man glemmer, hvad man skal på vej hjem fra arbejde eller i aften.
• Koncentrationsbesvær. Man har svært ved at lære nyt og have overblik.
• Søvnforstyrrelser. Man har svært ved at falde i søvn. Man vågner mange gange eller vågner tidligt.
• Grådlabil. Man tager ting mere nært.
• Angstsymptomer. Man har uro i kroppen.
• Depressive symptomer. Man føler ikke man duer ikke til noget. Man mister modet.

 

Det er ikke sikkert ledere eller kollegaer ser symptomerne hos personen, men man kan holde øje med udtryk i forhold til reaktioner på arbejdet. Folk med stress kan pludselig have svært

 

• Små ændringer i opgaver eller struktur.
• At have flere bolde i luften.
• Sætte sig ind i nyt.
• Komplicerede opgaver.
• Ikke at begår fejl. Man begår flere fejl end normalt.
• At bevare gnisten.

 

Man kan i virkeligheden opdele reaktionerne på stresssymptomer i 3 grupper: Individniveau, gruppeniveau og organisationsniveau. Reaktionerne vil være forskellige afhængigt af hvilke briller man har på.

 

På individniveau ses ofte:

• Drypvis fravær
• Irritabilitet
• Social isolation
• Fejl
• Dalende engagement
• Støjsensitivitet

 

På gruppeniveau ses ofte

• Konflikter og samarbejdsproblemer
• Mobning
• Bagtaleri
• Magtkampe
• Dårlig kommunikation
• Ansvarsfralæggelse

 

På organisationsniveau se ofte:

• Manglende udvikling
• Nedsat effektivitet
• Dårlig kvalitet
• Manglende fleksibilitet
• Høj personaleudskiftning
• Højt sygefravær

 

Det kan være en god idé at have de forskellige udtryk i baghovedet og tage som en advarselslampe i forhold til at undersøge stress nærmere, hvis det opstår.

 

Når en medarbejder er stresset og ender med en sygemelding, er det vigtigt at sikre, at de kommer bedst tilbage på arbejdet. Ifølge Tanja Kirkegaard er det vigtigt at forholde sig til en række punkter, som man ved har positiv effekt på tilbagevenden til jobbet.

 

At vende godt tilbage efter en sygemelding kræver:

• En konkret plan for genopstart med fokus på fremtiden.
• En jævnlig kontakt til medarbejderen.
• En erkendelse af at kollegaers reaktioner og omsorg er vigtige parametre.
• Et skånsomt, forudsigeligt og skærmet forløb tilrettet den enkelte.
• Færre krav i privatlivet.

 

Der var livlig snak i salen under oplægget og flere udtrykte, at de havde fået mange refleksioner med sig hjem.

 

”Jeg er blevet mere opmærksom på hvad faresignalerne kan være og hvad man kan kigge efter,” sagde Almir Cireta fra Keolis.

 

”Det har givet nogle tanker på hvor vigtigt det er at vi snakker det her igennem. Hvordan gør vi egentlig, når vi måske kun ser vores medarbejdere 5-10 minutter om dagen og de ellers er meget alene. Det skal vi have snakket om,” sagde Torben Tykskov fra Keolis.