Brandfolks eksponering ved brandslukning og biomarkører for risiko for kræft og hjertekarsygdom

På arbejdsmiljøkonferencen for brand og redning blev forskningsprojektet BIObrand gennemgået af seniorforsker Anne Thoustrup Saber fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

 

 

Forskningsprojektet har handlet om, at finde ud af om danske brandfolk bliver udsat for sod og røgpartikler, når de arbejder iført røgdykkerdragt og øvrige værnemidler. Derudover om udsættelsen øger brandfolkenes risiko for kræft eller hjertekarsygdom.

 

”Vi har kigget på, hvad der sker, når brandfolk slukker brand og bruger det reglementerede udstyr. Det er et biomonteringsstudie, hvor der er blevet målt, men brandfolkene har været i gang,” fortalte Anne Thoustrup Saber.

.

Baggrunden for projektet, var en artikelserie i Avisen.dk tilbage i 2012, hvor hele sagen havde overskriften: Helte har også krav på sikkerhed.

 

”Artiklerne førte til at beskæftigelsesministeren bad om en redegørelse på området. Var der taget højde for nuværende viden på området? Herefter blev projekterne BIObrand og EPIbrand igangsat,” fortalte Anne Thoustrup Saber.

 

Røg fra brande indeholder mange forskellige kemiske stoffer, som kan være sundhedsskadelige. Det er netop derfor, at brandfolk anvender røgdykkerudstyr, der beskytter dem mod at blive udsat for partikler fra sod og røg under brandslukning. Men der har manglet viden om helbredsrisikoen, når brandfolkene anvender det røgdykkerudstyr, som er praksis ved brandslukning i Danmark.

 

Studiedesign:

• 53 værnepligtige (ikke rygere) under uddannelse
• 22 brandmænd på tre udvalgte vagter
• Der blev lavet før-målinger
• Der blev lavet målinger efter endt røgdykkerøvelse
• Der blev lavet en efter- måling

 

Alle målinger skete med 14 dages mellemrum.

 

”Der var en ret stor interesse. Der var for eksempel brandmænd, der ønskede at holde op med at ryge bare for at kunne få lov at deltage,” fortæller Anne Toustrup

 

Anne Thoustsrup Saber gennemgik resultater indenfor en række områder i undersøgelsen: Udsættelse af partikler og tjærestoffer, biomarkører for kræft, biomarkører for hjertekarsygdomme og om det havde nogen effekt, hvad der afbrændes.

 

Resultater: Udsættelse af partikler og tjærestoffer

 

Brandfolkene fik målt partikler i indåndingen, tjærestoffer på huden og i urinen.

 

”Konklusionen var at røgdykkerudstyret beskyttede effektivt mod indånding af partikler, men der var en betydelig partikeludsættelse, når beskyttelsesudstyret blev taget af, når brandfolkene for eksempel skulle modtage instruktioner eller feedback.  

 

Det vil sige på et tidspunkt, hvor man tror, at man befinder sig i en sikker zone. Vi kan altså se, at der er perioder med god beskyttelse, når masken er på, men at så snart, den bliver lettet, er der udsættelse for partikler,” fortalte Anne Thoustrup Saber.

 

”Da vi skulle måle på huden, aftørrende vi huden i nakken og analyserede hvor meget sod, der var på servietten. Her var konklusionen, at mængden af tjærestof er signifikant forøget i forhold til før og eftermålinger. Det samme gjorde sig gældende med målinger i urinen.”

 

Resultater: Kræft

 

”Vi bruger niveauet af DNA-skader i brandfolkenes blodceller som biomarkør for kræftfremkaldende påvirkning. Resultaterne viste, at brandslukning øgede forekomsten af DNA-skader i blodcellerne. Men en DNA skade kan reparere sig selv, så det behøver ikke betyde man får kræft.

 

Der var dog en tæt statistisk sammenhæng mellem mængden af tjærestoffer på huden, udskillelsen af tjærestoffer i urinen og forekomsten af DNA-skader i blodcellerne. Det tyder på, at DNA skaderne hovedsageligt er forårsaget af de tjærestoffer, der er optaget gennem huden.

 

Det kan derfor ikke afvises, at brandslukning under korrekt brug af værnemidler gennem et helt arbejdsliv øger risikoen for at udvikle kræft,” fortalte Anne Thourstrup Saber.

 

Resultater: Hjertekarsygdomme

 

”Vi satte fingerdutter på forsøgsdeltagerne, som kunne teste blodgennemstrømingen. Resultaterne viste, at funktionen af blodkar var nedsat lige efter røgdykkerøvelsen.

 

Lige efter kurset havde deltagerne øget kropstemperatur, nedsat karfunktion og nedsat variation i hjerterytmen. Den øgede belastning af hjertekarfunktionen kan skyldes indånding af partikler, når røgdykkerudstyret ikke er på, samt øget kropstemperatur og fysisk aktivitet under brandslukningen,” fortalte Anne Thoustrup Saber.

 

 

Resultater: Effekt af det der afbrændes

 

”Man kunne godt forestille sig, at der var større helbredsmæssige konsekvenser i huse, hvor der er komplekse materialer der brænder. Det var baggrunden for, at køre forskellige målekampagner. Ved to målekampagner afbrændte vi udelukkende EU paller og ved de to sidste supplerede vi med elektriske ledninger og skummadrasser for at simulere en rigtig husbrand. Men vi fandt ikke større helbredseffekter ved de komplekse afbrændinger,” fortalte Anne Thoustrup Saber.

 

 

De samlede konklusioner opsummeret:

 

• Brug af røgdykkerudstyr beskytter effektivt mod indånding af partikler, men der er partikeludsættelse i sikre zoner.                                      Deltagelse i røgdykkerkursus medførte:
• Øget mængde tjærestoffer på huden og øget udskillelse i urin.
• Øget DNA skader i blodceller.
• Øget kropstemperatur, nedsat perifer karfunktion og ændret variation i hjerterytme.

 

”Hvis vi samler op på forebyggelsespotentialet, bør man gøre de sikre zoner helt sikre. Der skal også gøres noget ved sodpåvirkningen på huden,” fastslog Anne Thoustrup Saber.

 

Om projektet:

BIObrand er blevet lavet i samarbejde mellem BBH, KUA, Teknologisk institut, Nationalt Center for Arbejdsmiljø med mange forskere involveret. Til begge projekter tilknyttet referencegruppe af en lang række parter.