Søg efter:    

Mobning øger sygefravær på hele arbejdspladsen

Mobning øger sygefravær på hele arbejdspladsen med 20%. Dansk forskning viser, at mobning ikke kun rammer den, der bliver mobbet. Det skriver VIdencenter for arbejdsmiljø.

 

Arbejdspladser, der oplever mobning, har øget risiko for langtidssygefravær i forhold til andre arbejdspladser. Det gælder vel at mærke også blandt de medarbejdere, der ikke er direkte udsat for mobningen.

 

Det viser en artikel af blandt andre Åse Marie Hansen, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og København Universitet, og som har skrevet en doktorafhandling om mobning på arbejdspladsen. Det er første gang, der er fundet en sammenhæng mellem mobning og øget risiko for langtidssygefravær for de ikke-mobbede.

 

”Vi ved ikke, hvorfor det er sådan. Vi kan blot konstatere, at en del af den øgede risiko for langtidssygefravær ikke kan forklares med andre af de sammenhænge, vi har undersøgt,” siger Åse Marie Hansen.

 

TAL:

  • Ca. Hver 10. dansker er udsat for mobning på arbejdspladsen
  • Ca. hver 4 dansker er vidne til mobning

 

Mobning udløser kraftige stressreaktioner hos den, det går ud over, og det har i flere studier vist sig at have en række alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Det drejer sig bl.a. om øget risiko for depression, diabetes, angst, hjertekarsygdomme og muskel- og skeletbesvær.

 

Læs hele artiklen her

 

Bau transport og engros har udarbejdet vejledningen: Har I brug for at pudse tonen af? En vejledning, der sætter fokus på, hvordan mobning og dårligt samarbejde kan håndteres. Du finder den her.