Snebroer til afisning af køretøjer
Så er der sne og is i Danmark – og som chauffør har du, ifølge færdselslovens regler, ansvaret for, at dit køretøj er i forsvarlig stand. Det gælder også, hvis der kan falde sne og is ned fra bilen.
Et stort køretøj, hvad enten det er en lastbil, trailer eller en bus, er ca. 4 m høj og 2,5 m bred. Det betyder, at hvis is og sne skal fjernes manuelt, skal der være en forsvarlig platform.
En snebro er en platform, hvorfra det er muligt at skrabe is og sne ned fra taget af et stort køretøj uden risiko for at glide eller falde ned fra højden.
På siden snebroer.dk kan du søge efter den nærmeste snebro. Du indtaster dit postnummer, og så kommer snebroen op på kortet.
Læs mere
|
|
Nye åbne workshops om færre arbejdsulykker
I hele 2024 har BFA Transport fokus på Vision Zero og det gode samarbejde med transportskolerne om forebyggelse af ulykker. Til foråret 2024 afholder vi igen åbne workshops om forebyggelse af ulykker med udgangspunkt i Vision Zero.
I Vision Zero fokuseres ikke kun på antal ulykker og antal sygefraværsdage, men i højere grad på, hvordan arbejdspladsen kan forebygge, at ulykker og arbejdsrelateret sygefravær opstår.
Tilmeld dig her og få besked om de nye datoer.
Læs mere
|
Virksomhedsarrangementer for persontransport
I 2024 fortsætter BFA Transport med de gratis virksomhedsarrangementer, hvor emnet er forebyggelse af vold og trusler indenfor persontransport.
Initiativet skal være med til at sætte gang i både debat og drøftelser om, hvordan vi kommer udfordringerne til livs, så alle i branchen kan føle sig trygge, når de går på arbejde.
Er du allerede nu nysgerrig og ønsker at høre mere eller booke et virksomhedsarrangement?
Læs mere
|
Kampagne: Din grænse
Arbejdsmiljørådet har siden midt november kørt kampagnen: Din grænse.
Gennem kampagnen sætter Arbejdsmiljørådet fokus på forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdspladsen. Kampagnen zoomer vi ind på, hvad I som arbejdsplads kan gøre for at forebygge seksuel chikane.
Der er bl.a. udarbejdet 6 anbefalinger til arbejdspladser.
Læs mere
|
Kan du holde til jobbet mange år endnu?
Kan du og dine kolleger holde til jobbet? Og hvad skal der til, for at du kan udføre det i flere år?
Der er stor forskel på, hvor god arbejdsevnen er for forskellige jobgrupper, når man spørger de +50-årige.
Det viser en analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der sammenligner arbejdsevne blandt 74 jobgrupper.
Læs mere
|
Vi ses i 2024
BFA Transport ønsker alle en god december. Vi håber alle får en glædelig jul og et rigtigt godt nytår.
Vi vender retur i 2024 med fokus på arbejdsmiljøet.
|
|