Læs en web-version
BFA Transport

7. november 2023

November 2023

Det skete på årskonferencen – hør deltagerne

Pernille Friis, personalechef hos Johs. Sørensen & Sønner var en af deltagerne på årets arbejdsmiljøkonference d. 26. oktober, og hun var ikke i tvivl om udbyttet:

“Det var inspirerende og meget motiverende at være med. Jeg synes, oplæggene dækkede bredt og understøtter de ting, jeg sidder med ift. arbejdsmiljøopgaver i virksomheden. Jeg synes, det var en god konference, fordi den viden, der blev givet, var noget deltagerne kunne gå direkte hjem og bruge lige efter. 

Jeg skal i hvert fald dykke ned i den viden, jeg fik på konferencen for at se, hvordan vi kan bruge den helt konkret hos os. Det er altid godt at komme ud og få nogle input og få posen rystet, så man ser tingene fra nye sider og hele tiden har et vedvarende fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Vi er altid interesserede i at gøre tingene bedre. Og det tror jeg helt klart, konferencen er med til at sikre, at vi kan.”

I artiklen kan du læse flere highlights fra de faglige oplæg på dagen og møde Tage Schmidt, kvalitetskoordinator fra Tide Bus, der i flere år er kommet på konferencen.

 

Læs mere

Arbejdstilsynet lancerer ny visning af data

Nye åbne workshops om færre arbejdsulykker

I november 2023 er det muligt at deltage i åbne workshops om forebyggelse af ulykker med udgangspunkt i Vision Zero. 

I Vision Zero fokuseres ikke kun på antal ulykker og antal sygefraværsdage, men i højere grad på, hvordan arbejdspladsen kan forebygge, at ulykker og arbejdsrelateret sygefravær opstår. 

Se hvilke datoer og byer der har åbne workshops.

Læs mere

Husk Arbejdsmiljøprisen 2019

Gratis webinar: Få din chauffør sikkert hjem

Deltag i Arbejdstilsynets online webinaret Få din chauffør sikkert hjem – find vejen til færre ulykker’ og få konkret vejledning til, hvordan du som arbejdsgiver eller kørselsleder/disponent kan arbejde med systematisk forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker blandt dine chauffører.

Læs mere

Arbejdstilsynet lancerer ny visning af data

Kampagne: Få fem anbefalinger

Hver måned starter over 25.000 unge på en arbejdsplads. Det er en unik mulighed for at skabe en god start på jobbet og for at sikre unges arbejdsmiljø er sundt og sikkert fra den første dag. 

Derfor har rådet udarbejdet fem anbefalinger til arbejdsgivere, der har unge ansatte, som kan bruges til at sikre unge et sundt og sikkert arbejdsmiljø fra start. 

Læs mere

Nyt materiale fra NFA

Hvert år sidder omkring 15.000 arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere på skolebænken for at gennemføre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. 

Nyt materiale skal hjælpe udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen med at klæde arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere på til at håndtere og forebygge stress og smerter.

Læs mere

www.bfatransport.dk Send til en kollega Tilmeld nyhedsbrev
BFA Transport er et arbejdsmiljøforum til fremme af transport og engros branchens arbejdsmiljøforhold. BFA Transport er en del af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø for transport, service, turisme og jord til bord.