Fælles brancheindhold
Vi har samlet fælles materialer for alle brancher her.
Se fælles brancheindholdVæk med sne og is – når det kommer
Sne og is klan i disse måneder komme både uventet og med varsel. Det er dit ansvar som chauffør at holde dit køretøj i forsvarlig stand. Det gælder også, når der kan falde sne og is ned fra bilen. Derfor skal du altid fjerne den sne og is, der ligger på taget.
Brug snebroer
En snebro er en platform, hvorfra det er muligt at skrabe sne og is fra taget af et stort køretøj uden risiko for at glide eller falde ned fra højden. Samtidig er der egnede redskaber til rådighed, som du kan skubbe sne og is væk med.
Det er lovpligtigt
Når du skal fjerne sne og is fra et stort køretøj, hvad enten det er en bus eller en lastbil eller en trailer, skal du op i højden. Det betyder, at der skal være en forsvarlig platform, du kan stå på, for at nå. Det står i arbejdsmiljøloven.
En snebro skal have skridsikker belægning, et rækværk samt værktøj til at fjerne isen.
Find din snebro
På www.snebroer.dk kan du se et billede af en snebro og finde den snebro, der er nærmest dig. Snebroer.dk drives af Bau Transport og Engros.
Der er tilmeldt flere snebroer til hjemmesiden. Broer der giver vognmænd og chauffører mere sikker adgang til at feje deres biler, trailere og anhængere fri for sne og is, så dette ikke rammer øvrige trafikanter på vejene.
Loven siger:
Færdselslovens paragraf 82, styk 3, foreskriver at ”gods skal være anbragt, således at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj”.