Søg efter:    

Nyt materiale

Der er kommet nyt materiale på kampagnesiden bevarryggen.dk 

 

Hvad er bevarryggen.dk?

Når du arbejder med at løfte, trække eller skubbe, skal du passe på dig selv og dine kollegaer – og jeres rygge. Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros står bag kampagnesitet, der med film og korte instruktionsark ruster jer, der arbejder på lagre og i transportbranchen, til at løfte, trække og skubbe endnu bedre. På sitet finder du også en lang række vejledninger til gode øvelser, som du kan lave, når du holder pauser, så du både bliver stærkere og får slappet af i muskler og led.

 

Nye materialer til chauffører

Der er kommet nye instruktionsark til chauffører. De viser, hvordan du som chauffør arbejder bedst - og bevarer ryggen sund. Du kan printe arkene ud og bruge dem som instruktionsmateriale og til at hænge op på arbejdspladsen.

De nye instruktionsark handler om:

·      Fokus på sikkerhed

·      Når du arbejder på bagsmækliften

·      Når du arbejder med sættelad

·      Når du arbejder med skiftelad og wirehejs

·      Når du arbejder med lastbilens kran

·      Når du arbejder med anhugning i højden af 10 fods container

·      Når du arbejder med bånd til surring

Du finder alle ark her

 

 

Du kender måske instruktionsarkene fra tidligere, hvor der er lavet en række til arbejde på åbent lad.

 

Dem finder du her

 

 

NY lommebogsformat

Som noget helt nyt, er der også lavet en instruktionsbog omkring løft i lommebogsformat. Her får du generelle og gode råd om løft og træk og skub.

 

I den nye lommebog er der afsnit relateret til:

  1. Når du løfter kasser der står højt
  2. Når du løfter kasser fra gulv 
  3. Når du bruger sækkevogn
  4. Når du flytter høje emner
  5. Når du løfter tunge kasser fra gulv 
  6. Når du løfter tunge og besværlige emner
  7. Når du bruger palleløfter
  8. Når du flytter lange og tunge emner
  9. Når du løfter lange flade kasser
  10. Når du flytter rullebure
  11. Når du pakker ekstra lag på høje paller
  12. Når du laster store tunge kasser højt

 

Klik her, for at se den nye version i lommebogsformat