Når arbejdsulykkerne skal forebygges - hvad virker så?

Johnny Dyreborg fra Det Nationale Center for Arbejdsmiljø har lavet en international litteraturgennemgang for at se hvilke forebyggelsesstrategier, der virker ude i virksomhederne, og hvilke der ikke gør.

 

Af Mette Bau

 

 

"Det er ikke ligegyldigt, hvilke forebyggelsestiltag en virksomhed laver, når de vil forebygge arbejdsulykker. Og det er vigtigt viden. Det kan hjælpe virksomhederne med at vælge de tiltag, der virker og lade være med at bruge penge og ressourcer på dem, der ikke viser effekt," forklarer Johnny Dyreborg, forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han er forfatter til artiklen "Videngrundlaget vedrørende forebyggelsesstrategier". En oversigtsartikel, der beskriver konklusionerne vedrørende en stor national og international litteraturgennemgang, der gennemgår evalueringer af forskellige sikkerhedstiltag.

 

"Det er rigtig meget viden, der er gennemgået, og det vi kan sige noget om er, hvad der har effekt, og hvad der ikke har, når vi snakker forebyggelsesstrategier. Vi kan ikke sige noget om de helt praktiske muligheder i den enkelte virksomhed, men viden om forebyggelsesstrategier kan bruges som et klart pejlemærke," forklarer Johnny Dyreborg.

 

Hvad ved vi om arbejdsulykker i tal?

 

Ifølge oversigtsartiklen er risikoen for arbejdsulykker med døden til følge blevet reduceret de sidste 20-30 år i Danmark, hvorimod antallet af arbejdsulykker stadig ligger på samme niveau. Der blev i 2013 anmeldt 41.362 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Samlet set tilkendte Arbejdsskadestyrelsen i 2013 erstatninger for i alt 3,43 milliarder kroner. Heraf blev 2,37 milliarder kroner tilkendt ulykkessager, som således udgør omkring 70 % af de samlede udbetalinger. Arbejdsulykker udgør altså et væsentligt arbejdsmiljøproblem både for den enkelte skadelidte og for samfundet.

 

De typiske områder, hvor der både er et relativt stort antal arbejdsulykker bygge- og anlægsområdet, metalindustrien, transportområdet samt social- og sundhedsområdet, hvor især døgninstitutioner og hjemmepleje har mange arbejdsulykker.  Og selvom man inden for et bestemt brancheområde ved, at antallet af arbejdsulykker er relativt højt, er den enkelte hændelse, der fører til en arbejdsulykke, ofte pludselig og uventet for den enkelte person.

 

Hvilke forebyggelsesstrategier er der?

 

"Vi vil gerne finde ud af, hvordan vi mest effektivt kan reducere antallet af disse arbejdsulykker. Det vil sige finde ud af, hvilke typer af forebyggelsestiltag, der er de mest effektive. Overordnet kan man opdele forebyggelsestiltag til arbejdsulykker i det, der rettes mod personen og det, der rettes mod de omgivelser, der arbejdes under. Og i nogle tilfælde vil man kombinere tiltag fra begge kategorier," fortæller Johnny Dyreborg og remser de seks underkategorier op:

 

A. Sikkerhedstiltag rettet mod personen: 1. Holdningsbearbejdning, 2. Fysiologiske tiltag, 3. Adfærdsændringer. B. Sikkerhedstiltag rettet mod omgivelserne: 4. Normer, klima og kultur. 5. Strukturelle tiltag, såsom fysiske eller organisatoriske omgivelser, lovgivning og håndhævelse af regler. C. Integrerede sikkerhedstiltag: 6. Kombinationer af de ovenstående.

 

"Når vi kigger på de enkelte kategorier, er det meget forskelligt, om der er effekt eller ej. Og for nogen vil det være ny viden. Er man i en sikkerhedsorganisation vant til at arbejde meget med en bestemt forebyggelsesstrategi, kan det være en øjenåbner at læse gennemgangen af den viden, der foreligger," forklarer Johnny Dyreborg og gennemgår effekten af de seks forebyggelsesstrategier:

 

Virker holdningsbearbejdning?

 

"Den grundliggende antagelse for den type sikkerhedstiltag er, at holdninger kan ændres ved at give information og viden til medarbejderne, og at den viden og information kan påvirke deres adfærd og i sidste ende arbejdsulykkerne. Tiltagene vil typisk være pjecer, plancher, sikkerhedskurser og kampagner. Men undersøgelser af effekten på arbejdsulykker viser, at sikkerhedstiltag, der bygger på ændringer i holdninger, samlet set ikke har nogen effekt, når de står alene. Selv om vi samlet set må sige, at holdningsbearbejdning ikke har nogen effekt, når det står alene, ser det ud til, at hvis der skabes interaktion mellem de personer, der får informationen, eller at den gives face-to face, så er der bedre chance for, at det kan give en effekt. Men virksomheder skal ikke satse på det som et enkeltstående tiltag, og tro det påvirker arbejdsulykkerne," fortæller Johnny Dyreborg.

 

Virker fysiologiske tiltag?

 

"Overordnet retter fysiologiske tiltag sig mod at øge medarbejderens modstandsdygtighed over for udefrakommende påvirkninger. Det kan være påvirkninger i forflytningen af en patient, f.eks. hvis patienten foretager uventede bevægelser under forflytningen, eller medarbejderen glider eller falder og får en overbelastning på bevægeapparat. Den type sikkerhedstiltag kan være i form af fysisk træning såsom mavebøjninger. Samlet set peger studierne i retning af, at der ingen effekt er af denne type tiltag overfor arbejdsulykker. Så der skal tænkes anderledes," fortæller Johnny Dyreborg.

 

Virker adfærdsændringer?

 

"Det at skabe adfærdsændringer retter sig primært til tankegangen om pisk eller gulerod. Det vil sige positive incitamenter for en bestemt adfærd eller sanktioner, hvis en bestemt adfærd ikke udvises. Nogle af de tiltag der er almindeligt anvendte er f.eks. bonussystemer ved nul ulykker eller konkrete sanktioner, hvis regler overtrædes. Det samlede billede af adfærdsbaserede tiltag viser, at der ikke er en sikker effekt. Virksomheder skal derfor  generelt ikke satse på adfærdsbaserede sikkerhedstiltag, når de står alene. De er ikke tilstrækkeligt effektive til at reducere antallet af arbejdsulykker," forklarer Johnny Dyreborg.

 

Virker normer, klima og kultur?

 

"Grundtanken i forebyggelsesstrategien er, at klima, kultur eller sociale normer kan ændres gennem forskellige påvirkninger af organisationen. Den sikkerhedskultur, de normer og det sikkerhedsklima der er i virksomheden, kan påvirkes af andre f.eks. ledelsen eller andre medarbejdere. Man ved, at de værdier og den sikkerhedskultur der er på en arbejdsplads, f.eks. relateret til sikkerhed, eksempelvis bliver videregivet til nyansatte unge som den korrekte måde at tænke og handle på i forhold til sikkerhed i arbejdet. Der ser ud til at være en effekt af ledelsesbaserede sikkerhedstiltag. Hvis linjeledelsen sætter dagsordenen i forhold til sikkerheden og følger op på det. Men der er meget få studier på området, og derfor kan vi ikke sige noget med sikkerhed, før der er lavet mere forskning på området," fortæller Johnny Dyreborg.

 

Virker strukturelle tiltag?  

 

"Strukturelle tiltag er ændringer i de fysiske, organisatoriske eller lovgivningsmæssige rammer. Fælles for de strukturelle tiltag er, at forhold i omgivelserne ændres. De virker både ved de sanktioner, der kan være tilknyttet f.eks. ved lovgivning, eller ved den effekt det har, at det fysiske miljø er indrettet på en bestemt måde.

 

En type strukturel ændring er tekniske tiltag f.eks. installation af sikkerhedsanordninger på maskiner, fjernelse af farlige stoffer eller materialer og andre ændringer i det fysiske miljø, der direkte påvirker medarbejderens sikkerhed uden nødvendigvis at påvirke deres adfærd. Resultater fra litteraturgennemgangen viser generelt stor effekt af strukturelle tiltag, især når de er uafhængig af menneskelige faktorer. Sådanne tiltag kan også få positiv betydning for de medarbejdere, der af forskellige grunde ikke følger gældende sikkerhedsprocedurer.

 

En anden type af strukturelle tiltag er administrative tiltag som lovgivning for at opnå en ønsket sikkerhedsadfærd. Lovgivning giver mere modsatrettede resultater end de tekniske tiltag. Lovgivning har dog effekt på længere sigt, især når den følges op af håndhævelse. Selv om lovgivning har mindre effekt end f.eks. tekniske tiltag, vil den ofte omfatte hele befolkningen og derved samlet bidrage til at reducere arbejdsskader. Nogle studier peger på, at der ingen effekt er, mens andre viser effekt af arbejdsmiljølovgivning," fortæller Johnny Dyreborg.

 

Virker kombinationer af de forskellige tiltag?

 

"Ja, det er nok den mest sikre og også den mest almindeligt forekommende type af sikkerhedstiltag i både forskningslitteraturen og praksis i virksomhederne. De integrerede sikkerhedstiltag er en fællesbetegnelse for tiltag, der kombinerer forskellige virkemidler rettet mod individet, gruppen eller organisationen. Altså en blanding af de fem tidligere tiltag. Vi taler også om, at indsatsen skal ’orkestreres’. Det betyder, at flere tiltag tilsammen kan give en større effekt. Derfor bør virksomhederne altid vælge flere tiltag, der kan supplere hinanden," forklarer Johnny Dyreborg og giver et eksempel:

 

"Hvis en virksomhed sætter en kampagne i gang for sikker færdsel i produktionsområdet,  skal den gerne suppleres af andre konkrete tiltag til sikkerhed, f.eks. at der bliver lavet praktiske tiltag, der adskiller gående og kørende trafik, og at ledelsen bakker op om det og giver medarbejdere positiv feedback, når de følger de givne sikkerhedsanvisninger."

 

 

Hvordan kan virksomheder bruge den viden?

 

"Helt generelt kan vi konkludere at enkeltstående sikkerhedstiltag, der er rettet mod den enkelte medarbejder, enten ingen eller minimal effekt har. Det kan simpelthen ikke betale sig at bruge ressourcer på de tiltag. Laver man tiltag rettet mod den enkelte, skal de som minimum altid suppleres af andre tiltag. Som hovedregel kan virksomhederne tænke, at i jo højere grad de kan indbygge sikkerhedstiltag, der ikke er afhængig af menneskelig adfærd, jo mere succesfulde bliver de. Vi skal altså ikke lave sikkerhedstiltag med kampagner på nettet eller hænge sedler op og tro, vi rykker noget. Virksomhederne skal inkludere og supplere med mere strukturelle og tekniske tiltag og ledelsen skal på banen," fastslår Johnny Dyreborg.

 

Han pointerer samtidig, at den store litteraturgennemgang er meget generel og altså ikke siger noget om, hvilke helt konkrete tiltag, der bør laves i de enkelte virksomheder.

 

"Den her viden skal omsættes til praksis i hver enkelt virksomhed. Man skal betragte det som retningslinjer, der kan hjælpe en på vej mod en reducering af arbejdsulykker. Man kan sige, at vi med den her viden klæder sikkerhedsorganisationen på med noget viden. Men de skal sammen med ledelsen sikre sig, at det bliver implementeret i praksis."

 

NFA søger virksomheder:

 

Det Nationale Forskningscenter har fået økonomiske midler til at igangsætte et projekt, hvor Det Nationale Forskningscenter har fået økonomiske midler til at igangsætte et projekt, hvor virksomheder inden for industrien, der ønsker at reducere deres ulykker kan få hjælp og inspiration til at omsætte de generelle anbefalinger omkring forebyggelsesstrategier til deres egen praksis. Projektet hedder: Fra forskning til praksis i forebyggelsen af arbejdsulykker. Projektet er startet op i august 2016, men de søger stadig virksomheder. Læs mere her.