Hvad ved vi om muskelskeletbesvær?

Fysisk aktivitet skal være intelligent før den er opbyggende.

 

 

”Folk, der er meget fysisk aktive på arbejdet, har dobbelt så stor risiko for langtidssygefravær på grund af muskelskeletbesvær end andre. Det er et højt tal og ikke nødvendigvis det, vi har gået og troet altid.  

 

Vi har tidligere haft en grundantagelse om, at fysisk aktivitet på arbejdet var godt. Vi har set mere skævt til det stillesiddende, men den fysiske aktivitet på arbejdet kan være meget belastende for led og muskler og meget ensidig, og derfor skaber den sygdom,” fortæller Jeanette Reffstrup Christensen, studieleder for kandidatuddannelsen i ergoterapi og assisterende professor i forskningsenheden Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet, Syddansk Universitet

 

”Det viser sig, at dem der er mest fysisk aktive på jobbet, også er dem, der bliver mest syge. Tidligere har grundantagelsen været, at man ikke ville blive syg, hvis man var fysisk, men det passer ikke. Man skulle så umiddelbart tro, at hvis man er fysisk aktiv på jobbet, og allerede der er belastet, så skal man holde sig i ro i fritiden. Men tal viser, at risikoen for langtidssygefravær på grund af muskelskeletbesvær falder med 25 % for dem, der er fysisk aktive i fritiden.

 

Når vi kigger på, hvad der bliver forsket i i Danmark, er det sygdomme, som ikke koster samfundet nær så mange penge som muskelskeletbesvær. Så det burde forholde sig anderledes. Muskelskeletbesvær koster rigtig mange penge hvert år. Tal viser for eksempel, at hver 4. indenfor transportbranchen indenfor de sidste 14 dage har haft problemer med muskler og led,” forklarer Jeanette Reffstrup Christensen.

 

”Det handler grundlæggende om, at fysisk aktivitet skal være intelligent. Det vil sige træning og aktivitet, der understøtter de risikofaktorer, der er i jobbet eller hos det enkelte menneske.”

 

Arbejde og fritid er to forskellige ting

 

”Fysisk aktivitet på arbejdspladsen er typisk aktivitet, der skaber produktion. Det indebærer løft, skub, akavede stillinger og monotont repetitivt arbejde, og det er en helt anden fysisk aktivitet end den, man dyrker i fritiden,” forklarer Jeanette Reffstrup Christensen.

 

”Fysisk aktivitet i fritiden inkluderer alle mulige former for aktiviteter, der forbedrer vores fysisk. Kondition, muskelstyrke, udholdenhed og balance. I fritiden er træningen fokuseret og målrettet på en anden måde, ligesom der er pauser efter de belastninger, man udsætter kroppen for. Styrketræner man, gør man det ikke hver dag. Man sørger for de nødvendige pauser, så kroppen kan restituere. Det sker ikke altid på arbejdet, og det er en af årsagerne til at der opstår smerter, inflammation og myoser.”

 

Intelligent aktivitet og motion

 

Selvom jobs med meget fysisk aktivitet ser ud til at være meget belastende, er det stadig fysisk aktivitet, der er en af nøglerne til ikke at få ondt og blive syg, men det skal ske på en hensigtsmæssig måde.

 

”Der er ingen tvivl om, at intelligent træning og aktivitet har en kæmpestor betydning i forhold til at nedsætte risikoen for smerter og sygdom. Mennesker der ikke har en ok grundform, bliver mere belastet af de slid, der sker på kroppen i forbindelse med arbejdet end dem, der er i god form, fordi de træner i fritiden,” forklarer Jeanette Reffstrup Christensen og peger på flere studier, der viser, at mennesker kan ændre deres risiko for sygdom ved at træne.

 

Et eksempel:

 

Mænd fra bygge-anlægsbranchen der befandt sig i højrisiko for udvikling af sygdom og for tidlig død inden de startede træning, var et helt andet sted efter 3 måneder med 3 x 20 minutters træning om ugen. Det lykkedes at ændre deres kondital, og dermed faldt deres risiko for udvikling af sygdom og for tidlig død fra højrisiko til moderat.

 

Tænk i aktivitet der gavner

 

Helt generelt kan man sige at aktivitet og træning bør skræddersys og understøtte den enkelte og arbejdspladsen, hvis den skal have optimal effekt. Intelligent træning understøtter det kroppen skal bruges til. For eksempel vil intelligent aktivitet være styrketræning, hvis man skal bruge mange muskler i sit arbejde.

 

Når aktivitet og træning skræddersys til medarbejderne, er det relevant at overveje:

 

• Hvad arbejder de med?
• Hvordan er deres fysiske kapacitet?
• Hvad er det fysiske aktivitetsniveau?
• Har de muskelskeletbesvær?
• Hvad er præferencer og barrierer?

 

Effekten for den enkelte kan være bedre kondition, muskelkraft og balance.

 

Når aktivitet og træning skræddersys til arbejdspladsen, er det relevant at overveje:

 

• Hvad er kulturen?
• Hvad motiverer folk?
• Hvilke interesser findes der?
• Hvordan er de fysiske rammer?
• Er der økonomi til noget?

 

Effekten for arbejdspladsen kan være bedre produktivitet, mindre sygefravær, bedre trivsel og nemmere fastholdelse og rekruttering.

 

 

 

”Der er ingen tvivl om, at træning er nøglen til at blive stærkere og undgå sygdomme,” fastslår Jeanette Reffstrup Christensen.