Søg efter:    

Årshjul og arbejdsmiljø

Årshjulet: januar-inspiration til arbejdsmiljøarbejdet

BAU transport og engros´ har udarbejdet et årshjul, der sætter fokus på tolv arbejdsmiljøemner. Et nyt emne hver måned i 2020.

 

I januar er emnet: ”Gode råd om kost”

 

Når du skal integrere nye sunde vaner, er det vigtigt at have nogle delmål. Det er også vigtigt at vide, hvordan du tackler dine gamle triggere.

Et delmål sikrer, at du ikke går tilbage, men finder fodfæste og afsæt til næste etape af din sundhedsrejse. Hvis målet er at tabe 20 kg, skal du måske også fejre tabet af både 1 kg, 5 kg og 7 kg først. Du skal føles succes på vej mod målet.

Hvis du gerne vil spise mindre usundt, kan du overveje, hvordan du undgår at blive fristet. Måske er det ofte synet eller duften af kager, der trigger dig. I så fald skal du tage stilling til, hvordan du undgår de elementer. Det kan være, at du skal betale ved standeren udenfor tankstationen i stedet for at gå ind, hvor du ved, at der er kager og slik. Idéen er, at du skal kigge på dine vaner og mønstre og gøre noget nyt.

Hvis du gør noget nyt, får du langsomt nye vaner. At nå i mål handler om at ændre vaner og derved få sundhedsprojektet til at lykkes.

 

SMART er en model til dig, som måske har brug for hjælp til, at dit ønske skal blive til en plan, der lykkes. Modellen giver dig et kort input til hvert bogstav, som er nemt at huske.

 

S for specifikt

M for målbart

A for attraktivt

R for realistisk

T for tidsbestemt

 

Se hvordan du bruger SMART-modellen her – du skal tune ind på januar måned i årshjulet på side 7

 

Husk:

Årshjulet giver jer mulighed for at have fokus på et nyt område hver måned. Hver måned har tilknyttet et fakta-ark med et bestemt emne.

Tanken med årshjulet er, at få jeres arbejdsplads til at tage en snak om forskellige emner, så arbejdsmiljøet bliver en vigtig del af arbejdspladskulturen.

Emnerne kan skabe dialog hos jer.

Fakta-arkene kan I hænge op på tavler, køre som månedens kampagne på skærme eller i nyhedsbreve. I kan også sende info ud elektronisk til de ansatte, som typisk har deres daglige arbejde væk fra virksomhedens hjemadresse.

Hold øje med næste nyhedsbrev, hvor vi præsenterer fokusområdet for februar.