Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
Søg efter:    

 

 

01-11-2018

Stort fokus på ulykker – de bedste pointer fra konferencen

 

 

Bau transport og engros´ holdt årskonference med fokus på forebyggelse af arbejdsmiljøulykker i slutningen af oktober.

 

D. 25. oktober holdt Bau transport og engros´ årskonference på Scandic i Kolding. Der var mødt 110 personer op til konferencen – det hidtil højeste deltagerantal. Dagen startede med en velkomst af Rene Busch, de fortalte, hvorfor der skal øget fokus på ulykker.

 

”Når vi kigger på opgørelsen af alle ulykker i Danmark, er ca. halvdelen af dem fra vores brancher.”

 

Hvad virker når vi skal forebygge?

Det første oplæg var af Johnny Dyreborg fra NFA, der havde kigget på forskning omkring, hvad der virker, og hvad der ikke gør, når virksomheder laver tiltag, der skal forebygge ulykker.

 

”Generelt ser vi de mest alvorlige ulykker i transport og byggebranchen. Derfor er der god grund til at kigge på, hvad der virker og ikke virker, så man som virksomhed kan agere ud fra det. Når man laver forebyggende arbejde i de brancher, der har mange ulykker, vil man også se en større effekt, fordi der er mere at forebygge af,” startede Johnny Dyreborg, seniorforsker, PhD. Fra NFA.

 

”Generelt kan man sige, at de færreste tiltag har stor effekt, hvis de står alene på nær tekniske tiltag, som for eksempel er at sikre en maskine. Det at lave målrettede indsatser mod personens viden og holdninger kan godt rykke noget i hovedet på den enkelte, men ifølge studierne ændrer det ikke noget i praksis.

 

I Danmark ser vi ofte flerstrengede tiltag. Det vil sige, at man som virksomhed gør flere ting målrettet et problem. Og det ved vi også, giver en større effekt. Vi regner med, at der kan være en arbejdsmiljøgevinst på op mod 25%-30%, hvis man sætter flere tiltag i gang, der er målrettet det samme. Kombinerer man indsatser, der er målrettet både medarbejdernes viden, adfærd, normer, kultur mm, vil der være større effekt, end hvis de forskellige tiltag bliver lavet indenfor samme område. Så jo mere man spreder sine tiltag, jo større effekt,” forklarede Johnny Dyreborg.

 

 

Er maskulinitet lig med at tage flere risici?

 

Den næste oplægsholder var Claus Hansen fra Ålborg universitet, der udfordrede deltagerne med deres syn på maskulinitet.

 

”Tidligere har vi tænkt, at maskulinitet var det modsatte af at være feminin.  Maskulinitet var lig med det at være selvhævdende, hård og fokuseret på materiel succes. Men vi ved også, at man kan være mere eller mindre maskulin. Maskulinitet er mere noget, der varierer mellem tid og sted og knytter sig til en mand i en bestemt kontekst. Er man i byggebranchen for eksempel forventes der en slags maskulinitet og på universitet en anden.

 

Den samlede gruppe af mænd er mere eller mindre maskuline på forskellige områder og måder. Det handle om roller i bestemte situationer, normer, forventninger mm. Og det er den maskulinitet, der er værd at interessere sig for, når vi taler om forebyggelse af ulykker.”

 

Maskuliniteten har en betydning i forhold til sikkerhedskulturen. Det ved vi. Men der er ikke et entydigt svar på, hvordan det skal håndteres. Vi havde en hypotese om, at der er forskellige måder at være maskulin på, og at de forskellige måder kan være med til at påvirke arbejdsmiljøulykker på forskellig vis,” forklarede Claus Hansen.

 

Ulykker forsvinder, når man gør noget

 

Dansk Retursystem var repræsenteret ved logistikchef Helle Frost Larsen, der fortalte, hvordan de efter en høj ulykkesstatistik i 2017, var begyndt at arbejde meget målrettet med at nedsætte ulykkerne i virksomheden.

 

Vores ulykkesstatistik var ikke pæn i 2017. Vi havde 16 ulykker med fravær og 28 ulykker uden fravær. Vi måtte erkende, at det var alt for mange, og at det måtte vi gøre noget seriøst ved. Der er sket meget siden, selvom vi slet ikke er i mål,” forklarede Helle Frost Larsen fra Dansk Retursystem.

 

”Vi startede med at kortlægge, hvor problemområderne var. Vores arbejdspladser er jo ude i det ganske land. Vi er ude hos kunderne, og deres virksomheder er vores arbejdsplads. Alle vores chauffører fik et skema med ud til kunderne, og ud af de 1000 kunder vi besøgte, fik vi 782 skemaer retur. Skemaet gav os et meget konkret billede af de forhold, der var gældende i forhold til arbejdsmiljøet derude.

 

Da vi havde analyseret problemområderne, gik vi i dialog med kunderne om de konkrete forhold, der var hos dem. Vi bad kunderne gå i dialog med os, når chaufføren kom ud. Hvis de ikke ville deltage i dialogen, skulle chaufføren selv dokumentere forholdene, vurdere risici og melde tilbage,” fortalte Helle Frost Larssen og fasslog, at rigtig mange sager er blevet løst på den måde.

 

”Der er ingen tvivl om, at de fleste af tingene er blevet løst, fordi vi selv tog fat i det og havde konkrete bud på, hvad der skulle gøres.”

 

Og selvom hun ikke har regnet på gevinsten, er hun er ikke i tvivl om successen:

 

”Vi har mindre sygefravær og færre ulykker. Jeg ved uden at regne på det i detaljer, at det har kunnet betale sig, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er en god forretning. Vi har sparet penge.”

 

Arbejdstilsynets budskaber var klare

De to tilsynsførende Naja Bock Andersen og Mette Toftelund Larsen fra Arbejdstilsynet gav deltagerne indblik i alle de forklaringer, de møder, når de tager ud og undersøger ulykker i branchen.

Det kunne opsummeres til tre vigtige erfaringer, som de opfordrede til at virksomhederne tog med sig hjem og ændrede på.

 

”Noget af det vi ser, når vi undersøger ulykker er, at mange virksomheder laver analysearbejdet og ved, hvad der skal ske, men de får ikke inddraget medarbejderne i marken. Og det er ærgerligt, at man ikke inddrager dem, som er eksperterne på opgaven. De har en stor viden,” forklarede Nanna Bock Andersen.

 

”En anden ting vi oplever, er holdningen om, at der er personerne selv, der er skyld i ulykkerne. Hvis vi tager eksemplet med en person, der falder ned fra en bagsmæk. Der kan være mange årsager til, at han faldt. Det er vigtigt, at kigge på de forskellige årsager. Vores fokus i AT er, at vi kommer rundt om alt, hvad der var i spil i stedet for den nemme forklaring om, at det bare var dumt gjort og hans egen skyld,” forklarede Mette Toftelund Larsen.

 

”En tredje ting vi oplever er, at virksomhederne siger, at ulykken skete, fordi tingene ikke var som de plejede at være. At de tænker, at situationen var abnorm lige den dag. Men den holder ikke – for det handler jo netop om at tage stilling til alle de mulige og potentielle situationer, der kan opstå og forebygge dem,” forklarede Naja Bock Andersen.

 

Den menneskelig faktor i fokus

 

Rasmus Dahlberg, historiker og forfatter kom forbi og snakkede om mennesker der fejler. Han fremlagde en masse teorier og holdt et oplæg med masser af humor og givtige pointer.

 

Han tog deltagerne med igennem en masse videnskab op gennem tiden, som ligger til grund for alle de tankegange om de modeller, vi opererer med i dag. Hans pointe var klar: Vores måde at forstå verden på afhænger af, at vi kigger tilbage i tiden.

 

Rasmus Dahlbergs hovedpointe var, at mange kun tager højde for de risici de kender, selvom der er flere risici. Vi er indrettet sådan, at det vi selv ser, også er det, vi tror er hele sandheden. Men det er den langt fra.

 

”Hvis vi kun tager højde for det, vi kender og ikke interesserer os for det ikke lige umiddelbare. Så kan vi stå med noget meget overset. Hvis vi kun ser ting ud fra konkrete modeller som ikke afspejler virkeligheden, vil vi tabe.”

 

Pointen er, at man skal tage højde for det uforudsete. I en virksomhed betyder det, at man skal tage stilling til alt det, man ikke kan forudsige – alt det der er ukendt. Alt det der er udenfor modellerne.

 

Brug en Safety Observation Tour til jeres ledere

 

Claus Vesterled, HSE Advisor fra ABB A/S fortalte om et ledelsesværktøj, de bruger til at højne sikkerheden i virksomheden.

 

”Safety Observation Tour er et lederværktøj, der kun udføres af ledere. Det er et dialogbaseret værktøj, der giver lederne mulighed for at komme ud til alle dele af virksomheden, hvor medarbejderne er. Her har de en positiv dialog med medarbejderne om deres risici og udfordringer de pågældende steder.”

 

I ABB A/S udføres SOT alle steder, og det er en forventning, at lederne gennemfører samtalerne jævnligt. Både hjemme og ude hos kunderne, og det betyder at lederen skal rykke ud, hvor medarbejderne befinder sig. I enkelte tilfælde kan lederen bruge facetime, hvis medarbejderen befinder sig langt fra et sted, hvor lederen kan være til stede.

 

”Det er vigtigt at sige, at SOT aldrig handler om løftede pegefingre. Det handler altid om nysgerrighed.

 

Det handler om at blive klar på, hvordan de kan gennemføre en konstruktiv og givtig dialog. En leder behøver ikke vide noget om arbejdsmiljø – men vedkommende skal kunne samle op og holde dialogen i gang. Medarbejderen vil levere mange gode informationer, som skal hives med tilbage.

 

Det handler om at have et fælles engagement og være med til at påvirke medarbejdernes holdninger og adfærd. Blive i stand til at se latente ting i organisationen. SOT er blevet en meget væsentlig del af vores sikkerhedskultur,” forklarede Claus Vesterled.

 

 

Nyt fra Bau Transport og engros

 

Susanne Linhart, chefkonsulent fra DI, fortalte om de forskellige tiltag i Bau transport og engros. Hun fortalte kort og baggrunden for navneændringen og opsummerede, hvad der er på vej i slutningen af 2018.

 

  • En ny version af sikkerhed på turen.
  • En ny version af arbejdsmiljø på havne.
  • Faktaark om arbejde på åbent lad.
  • Guidelines til forebyggelse af vold og trusler.

 

I 2019 er planen at have et øget fokus på engrosområdet, hvor der også vil blive afholdt en konference.

 

Susanne Linhart opfordrede også deltagerne til at kigge forbi sitet www.bevarryggen.dk, da der er kommet flere nye ting.

 

Og hvad sagde deltagerne om dagen?

 

Det var Anders Just Pedersen, arbejdsmiljøchef fra DI, der sluttede dagen af med at bede deltagerne reflektere over dagen. Hvad ville de gå hjem og ændre i morgen? Hvad havde de fået med sig?

 

Det var der flere bud på:

 

”Jeg vil hjem og tage fat på nærved-ulykker. Dem skal der spørges ind til. Det er en god ide at begynde at bruge ordet sikkerhedsproblemer, så det tager jeg med mig.”

 

”Der var mange gode refleksioner og eksempler. Man får lyst til at gå hjem og gå i gang.”

 

”Jeg vil gå hjem og tænke mere over, hvordan vi kan præge vores samarbejdspartnere. Hvordan vi får dem til at tage ansvar det det arbejdsmiljø vores chauffører står i når de kommer der.”

 

”Vi skal have mere fokus på de små sikkerhedsproblemer og få folk til at italesætte det i hverdagen og følge op på det.”

 

”Vi skal have nogle sikkerhedsrunderinger.”

 

”Vi er blevet inspireret til at gå hjem og gøre en masse ting, men vi vil fokusere på at gøre nogle få ting og gøre det godt.”

 

”Vi er meget inspireret af den Safety Observation Tour.”

 

”Vi skal hjem og have ledelsen med på banen.”

 

”Det er godt at få en masse viden, men der skal sættes handling bag, ellers rykker ny viden intet,” fastslog Anders Just Pedersen.

 

 

Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros | Fællessekretariatet | H. C. Andersens Boulevard 18 / 1787 København V | Tlf 3377 3377 | E-mail evhj@di.dk