Søg efter:    

Få 10.000 kroner til mental sundhed

Den 10. oktober er det Danmarks Mentale Sundhedsdag. Det fejrer Velliv Foreningen ved at uddele 10.000 kr. til 500 arbejdspladser, der vil arrangere en event om mental sundhed på Danmarks Mentale Sundhedsdag. Formålet er at bryde tabuet om dårlig mental sundhed, så det bliver naturligt at tale sammen om stress, angst og depression i arbejdslivet.


Formålet er at fjerne tabuer, så det på arbejdspladserne kan blive ligeså normalt at tale om mental sundhed som om budgetter, frokostordningen eller vejret.


”Stress, angst og depression er blevet en folkesygdom i Danmark. Velliv Foreningen støtter dagligt indsatser for at fremme mental sundhed i arbejdslivet, og derfor synes vi, at det er oplagt at fremhæve og fejre Danmarks Mentale Sundhedsdag ved at støtte, at 500 virksomheder åbner for samtalerne og lærer at sætte ord på mental sundhed i arbejdslivet,” siger Lars Bo Pedersen, programchef i Velliv Foreningen. 

Det bliver meget op til hver enkelt arbejdsplads, hvad en event om mental sundhed i arbejdslivet kan gå ud på. På hjemmesiden www.danmarksmentalesundhedsdag.dk er der en række forslag til, hvad sådan en event kan indeholde. Det kan f.eks. være et foredrag, en workshop eller en firmaudflugt med fokus på mental sundhed.
 

Læs mere på vellivforeningen.dk

Læs også artiklen fra Arbejdsmiljø Danmark, hvor du også finder link til ansøgningen