Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
Søg efter:    

 

 

23-11-2017

Ny rapport giver viden om unges arbejde

 

SAFU Lærings projektet handler om at etablere et sikkert arbejde for unge gennem læring og instruktion

 

 

I projektet er det blevet undersøgt, hvordan unge lærer sikkerhed de første 3 måneder på deres arbejdsplads, og hvad det betyder for, hvordan de håndterer risici i deres arbejde. Resultaterne har gjort det muligt at pege på, hvordan man som virksomhed bedst indfører unge til et sikkert arbejde.

 

Helt overordnet konkluderer rapporten, at den vigtigste faktor for unges sikkerhed er den arbejdspraksis, der allerede er på arbejdspladsen, når de møder op. Der er en stor forskel på hvordan unges introduceres til arbejdet.

 

Interviews og observationer

 

Igennem undersøgelsen er der blevet gennemført arbejdspladsobservationer på arbejdspladser, hvor de unge er blevet fulgt i kortere eller længere tid i løbet af de første tre måneder på deres nye arbejdsplads. På virksomhederne er der også gennemført interviews af unge medarbejdere samt af de ledere og kollegaer, der har været ansvarlige for de unges oplæring og sikkerhed.

 

Bliver ubevidst overført

 

De forskellige former for praksisser, som unge indgår i, når de starter på en ny arbejdsplads, er blevet undersøgt. Praksisser er de faste og rutinemæssige måder, som unge bliver introduceret til arbejdet og arbejdspladsen på, og den måde de udfører arbejdet på.

 

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at en stor del af medarbejdernes sikre eller usikre arbejdspraksisser bliver overført ordløst og ubemærket til den nye, unge medarbejder og bliver til enten sikre eller usikre arbejdsvaner alt efter den arbejdspraksis, der allerede eksisterer på arbejdspladsen.

 

Den praksis den unge får med varierer meget fra arbejdsplads til arbejdsplads og kan inddeles i følgende 5 former:

 

  1. Ingen eller begrænset indføring til sikker arbejdspraksis: Arbejdspladsen har typisk ikke planlagt nogen indføring til dens arbejds- og sikkerhedspraksis, der er et tilfældigt præg over den måde, den unge bliver en del af praksis.
  2. Ad-hoc’ indføring: Arbejdspladsen har ikke i detaljer forberedt introduktionen af den nye medarbejder, og det er uklart for arbejdspladsen og den unge, hvad de præcist skal lave, og hvad de skal lære på arbejdspladsen. De unge introduceres løbende i forhold til de konkrete udfordringer eller behov, der opstår ad hoc. Sidemandsoplæringen sker ofte af forskellige tilfældige kollegaer, der i mindre grad er bevidste omkring det at være rollemodeller.
  3. Fast track’ indføring: Indføringen er en ’forkortet udgave’ af ’Forberedt og planlagt indføring’ til arbejdspladsens arbejds- og sikkerhedspraksis, hvor det i nogle tilfælde er en kortere version af indføring til sikkerhed, og andre gange tilbydes nogle typer af introduktion ikke.
  4. Forberedt og planlagt indføring: Arbejdspladsen har planlagt og forberedt en introduktion af den unge og nyansatte, når vedkommende starter. Her vil personen blive informeret om arbejdspladsens arbejds- og sikkerhedspraksis. Introduktionen er ikke nødvendigvis skriftlig, men der vil ofte ligge nogle retningslinjer på skrift. Der reflekteres typisk ikke over den arbejds- og sikkerhedspraksis, som den unge introduceres til (organisatorisk læring), og typisk vil fokus være på den unges tilpasning til arbejdsopgaverne (individuel læring) og ikke omvendt.
  5. Refleksiv indføring: Arbejdspladsen ved præcist, hvad den unge skal have af arbejdsopgaver, hvad den unge skal lære, og der er en plan for det. Det er aftalt, hvem der indfører den unge til arbejde– og sikkerhedspraksis på arbejdspladsen og hvilket ansvar, der er bundet til denne opgave. Der er reflekteret over praksis, og der er typisk en overvejelse over, hvordan man kan tilpasse arbejdsopgaver og anvendte metoder til den unge.

 

Hvilke brancher er undersøgt?

 

De brancher, der er undersøgt, er detailhandlen, døgnplejen samt metalindustrien. De tre brancher er valgt, fordi de er repræsentative:

  • mange unge kommer til skade i disse brancher.
  • brancherne beskæftiger de typiske kategorier af unge på danske arbejdspladser.
  • Derudover repræsenterer de 3 brancher typiske mandefag (metalindustrien), typiske kvindefag (social- og sundhedsområdet) og typiske arbejdspladser, hvor rigtig mange unge kvinder og mænd gør deres entré i arbejdslivet (detailhandlen).

 

Fakta om projektet:

 

Rapporten sammenfatter resultaterne af et 2-årigt forskningsprojekt ’Sikkert arbejde for unge gennem læring og instruktion’ (SAFU Læring). Projektet har undersøgt, hvordan unge lærer sikkerhed de første 3 måneder på deres arbejdsplads, og hvordan det sætter dem i stand til at håndtere risikoforhold i deres arbejde. Resultaterne danner grundlag for at pege på, hvordan man bedst indfører unge til sikkert arbejdet. Rapporten tager udgangspunkt i kvalitativt datamateriale, som er indsamlet blandt unge i aldersgruppen 18-30 år i tre brancher - detailhandlen, social- og sundhedsområdet samt metalindustrien.

 

Vidste du?

At unge ofte kommer til skade lige når de starter et nyt arbejde?

 

Vi ved, at især unge har en særlig høj risiko for at komme til skade de første måneder på arbejdet.

 

Sørg for god introduktion og oplæring. Tænk sikkerhed og sundhed først.

 

Læs hele rapporten her

 

Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros | Fællessekretariatet | H. C. Andersens Boulevard 18 / 1787 København V | Tlf 3377 3377 | E-mail evhj@di.dk