Søg efter:    

To fridage reducerer smerter

I en ny ph.d.-afhandling fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) slår forsker fast, at to sammenhængende fridage potentielt kan mindske smerter i ryggen markant blandt lager- og bygningsarbejdere. 

Resultaterne viser, at smerter i ryggen gradvist faldt med 10% efter én fridag og 13% efter to fridage. Det sætter en tyk streg under, hvor vigtig planlægning af arbejdsugen er i forhold til restitution hos medarbejdere med fysisk krævende arbejde.

Derudover viser resultaterne, at både træthed i kroppen og mental stress faldt efter én enkelt fridag.

Resultater fra studiet

Arbejdsdage:

  • Smerter i ryggen steg med 16% efter tre sammenhængende arbejdsdage.
  • Træthed i kroppen steg med 19% og stress steg med 9% efter én arbejdsdag. Niveauerne forblev stabile i tre arbejdsdage.

Fridage:

  • Smerter i ryggen faldt gradvist med 10% efter én fridag og 13% efter to fridage.
  • Træthed i kroppen faldt med 17% og stress faldt med 8% efter én fridag.

Læs om studiet her

 

Kender du BFA Transports kampagneside www.bevarryggen.dk? På siden finder du værktøjer til at bevare en god og sund ryg indenfor forskellige brancher – bl.a. lagerarbejde, godstransport og persontransport. 

 

Du finder både instruktionsfilm, instruktionsark og gode øvelser.