Søg efter:    

Vejledningsindsats

Torsdag d. 14. oktober 2021 igangsætter Arbejdstilsynet en vejledningsindsats om forebyggelse af seksuel chikane og andre krænkende handlinger i udvalgte brancherVejledningsindsatsen vil blive gennemført i blandt andet engrosbranchen.

 

Formålet med vejledningsindsatsen er at sætte fokus på vigtigheden af at forebygge og håndtere krænkende handlinger ved at inspirere virksomheder til at arbejde med emnet. Indsatsen er knyttet til grundtilsynet og vil konkret bestå af 15-20 minutters vejledning på alle virksomheder i de udvalgte brancher.

 

Læs om indsatsen her

 

Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet står også bag kampagnen “Hvor går grænsen?”, der handler om at beskytte arbejdspladsen og arbejdsmiljøet mod seksuel chikane. Der er lavet en kampagneside, hvor I kan finde inspiration til at arbejde med emnet. I kan for eksempel se nogle film og downloade dialogkort.

 

I finder materialet her

 

BAU transport og engros har også udarbejdet materiale, der er relevant, når I skal snakke om og håndtere krænkende handlinger. 

 

Her kan I finde vejledningen: Har I brug for at pudse tonen af?

 

Vejledningen handler både om, hvordan I kan forebygge, og hvad I kan gøre, hvis der er tegn på dårlig trivsel eller mobning på jeres arbejdsplads.

 Pjecen er delt op i 4 dele og giver udtømmende viden og gode råd:

• Definition af mobning

• Overvejelser og gode råd til arbejdspladsen

• Hvad kan den enkelte gøre?

• Gode ideer og redskaber