Søg efter:    

Undervisningsmateriale i arbejdsmiljø

Videncenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet et overskueligt undervisningsmateriale om arbejdsmiljø til klasseundervisning, som kan suppleres af en række temamøder på erhvervsskoler.

 

 

Du finder materialet her

 

Materialet er udarbejdet i samarbejde med LO, DA, KL, Lederne, Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådet i forbindelse med EU’s arbejdsmiljøuge i uge 43. Det kan med fordel bruges i den første undervisning i arbejdsmiljø på grundforløb 1 – erhvervsfag

 

Materialet er opdelt for SOSU-skoler og Tekniske skoler og består af:

 

  • En PPT til skolens egen klasseundervisning
  • En PPT til et fællesmøde på skolen
  • Inspirationsspørgsmål til en Kahoot-quiz, man kan lave i klassen

 

Baggrund:

 

Materialet er udarbejdet til en række temamøder, som blev holdt i på erhvervsskoler i Brøndby, Odense, Vejle, Holstebro og Aalborg i uge 43 (2017) som et led i Den Europæiske Arbejdsmiljøuge. Bag arrangementerne står LO, DA, Kommunernes Landsforening, Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, Lederne og Videncenter for Arbejdsmiljø. 

 

Temamøderne havde tre fokuspunkter for unge og nyansatte:

 

Oplæring:

Få den instruktion, du har brug for, så du bliver dygtig, sund og sikker på dit nye job. Bed gerne om ekstra hjælp og vær ikke bange for at spørge.

 

Feedback:

Skaf den tilbagemelding, du har brug for, så du hele tiden forbliver dygtig, sund og sikker i jobbet, også når du møder nye og udfordrende opgaver.

 

Fællesskab:

Bidrag, lær af og vær konstruktiv kritisk over for arbejdspladskulturen samt få de sunde og sikre vaner med fra starten.