Søg efter:    

Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde

På alle tider af døgnet arbejder chauffører og lagermedarbejdere i Danmark. Mange trives godt med de skæve arbejdstider, men skiftearbejdet kan også være hård kost for både helbred og familieliv.

 

 

I pjecen Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde kan du hente gode råd og inspiration til, hvordan du og din familie lever bedst og sundest med skiftearbejde. Samtidig kan du blive klogere på, hvad virksomheden kan gøre for at gøre skiftearbejdet mindre belastende i praksis.

 

I pjecen får du viden om:

  • Hvorfor der er ekstra god grund til at passe på dit helbred ved nat og skifteholdsarbejde.
  • Gode råd om skifteholdarbejde og søvn.
  • Gode råd om sund natmad.
  • Viden om påvirkninger af hele familien.
  • Viden om helbredskontrol.
  • En god nattevagt er hele virksomhedens ansvar.

 

Derfor skal du passe på

 

De sidste 20 års forskning har vist, at folk, der arbejder på skæve tidspunkter, har større risiko for en række sygdomme end folk, der har et almindeligt 8-16 job.

 

Dels er der en række akutte gener som søvnbesvær, problemer med fordøjelsen og træthed. Disse symptomer forsvinder ofte efter et stykke tid. I perioder med arbejde om dagen eller i ferier forsvinder symptomerne ofte fuldstændig.

 

På længere sigt ser det ud til, at natarbejde kan give en række alvorligere sygdomsrisici, blandt andet hjertesygdomme, mavesår, brystkræft og diabetes.

 

Det er derfor vigtigt, at du tager mod tilbuddet om det særlige helbredstjek for natarbejdere.

 

Om søvn og skiftehold

 

En god søvn reparerer og genopbygger kroppen og hjælper på dine evner til at løse problemer og giver dig overskud. Men de fleste mennesker med skiftearbejde oparbejder søvnmangel på 1 – 3 timer dagligt eller mere. Især i forbindelse med nattevagt.

 

Derfor anses søvnmangel for at være en af de vigtigste forklaringer på, at skiftearbejde er sundhedsskadeligt.

 

Gode råd til en god søvn

 

1. Gå i seng så tidligt som muligt efter din nattevagt. Helst før kl. 10. Det giver længere dagssøvn.

2. Køb mørklægningsgardiner til soveværelse og eventuelt ørepropper.

3. Sov så lang tid som muligt i ét stræk.

7 timers søvn dagligt anbefales, men søvnbehovet varierer fra person til person.

4. En lur i løbet af dagen kan give dig energi. Tag f.eks. et aftenhvil. Undgå

dog at hvile for længe, så du ikke kan falde i søvn i din hovedsøvn.

 

 

Vidste du, at der er følgende helbredsrisici ved nat- og skifteholdsarbejde?

  • Hjertesygdomme.
  • Mave-tarmsygdomme.
  • For tidlig fødsel.
  • Brystkræft.
  • Ulykker.

 

De symptomer du kan opleve akut er: søvnproblemer, træthed, humørforandringer, fordøjelsesproblemer, sociale problemer, fejl og ulykker.

 

 

Vidste du, at der er forskel på folk?

Hvor stærkt natarbejdet påvirker én afhænger både af, hvordan arbejdet tilrettelægges, hvor gammel man er, i hvor høj grad vagterne passer ind i det øvrige sociale liv og af, om man er A- eller Bmenneske.

 

 

Du finder Pjecen her