Fælles brancheindhold
Vi har samlet fælles materialer for alle brancher her.
Se fælles brancheindhold11 % oplever mobning
Hvert år bliver tusindvis af danskere udsat for mobning på arbejdspladsen, og det kan have store konsekvenser. Et godt psykisk arbejdsmiljø er den bedste måde at forebygge mobning på. Det skriver Videncenter for arbejdsmiljø på baggrund af et temanyhedsbrev fra NFA.
Mobning på arbejdspladsen kan have store konsekvenser
Mobning kan have alvorlige konsekvenser for den, det går ud over, og risikoen for både fysiske og psykiske sygdomme stiger.
Ifølge Åse Marie Hansen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og ved NFA, stiger risikoen for blandt andet depression, søvnproblemer og diabetes.
”Mobning er ikke et problem, vi kan negligere, og symptomerne er langvarige. Opfølgningsstudier viser, at de, der har oplevet mobning, stadig har større risiko for søvnproblemer og har flere depressive symptomer end andre i mindst 2-4 år efter, mobningen fandt sted,” siger Åse Marie Hansen.
Samtidig viser en helt ny undersøgelse blandt 80.000 europæere, at mobning og vold på jobbet øger risikoen for hjertekarsygdomme.
Forebyg med et godt psykisk arbejdsmiljø
Mobning skyldes ofte uløste konflikter på arbejdspladsen, hvor konflikten eskalerer og med tiden kommer til at handle mere om personen end om sagen. Derfor er det vigtig at sætte ind så tidligt som muligt i en konflikt, siger Åse Marie Hansen, der mener, at arbejdspladsen kan forebygge mobning ved at udvikle et generelt godt arbejdsmiljø.
- Mobning skal ikke forebygges anderledes end andre psykosociale arbejdsmiljøproblemer. Der er ingen grund til særligt at fremhæve mobning. Man forebygger mobning ved at skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø, siger hun.
Bau transport og engros har udarbejdet vejledningen: Har I brug for at pudse tonen af? En vejledning, der sætter fokus på, hvordan mobning og dårligt samarbejde kan håndteres. Du finder den her.