APV, det er ikke så svært

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering, en APV.

I korte træk går opgaven ud på, at virksomheden vurderer sit eget arbejdsmiljø og nedskriver i en handlingsplan, hvad man vil gøre for at løse eventuelle problemer, og så følger handlingsplanen.

Der er metodefrihed i forbindelse med APV-vurderingen og løsning af arbejdsmiljøopgaverne. Det vil sige, at I principielt kan gennemføre kortlægningen, som I vil: ved hjælp af spørgeskemaer, tjeklister, åbne skemaer, interview, personalemøde, arbejdsmiljømøder, osv.

APV’en skal afspejle virkeligheden og være handlingsorienteret. Det skal altså fremgå, at I både har registreret de reelle problemer, og hvad I vil gøre for at løse dem.

Tidsfrister, løsninger, opfølgning og ansvarlige skal fremgå af handlingsplanen, der i sin opbygning ikke behøver at adskille sig fra de handlingsplaner/produktionsplaner, I bruger i produktionen til daglig (hvad er opgaven, hvem er ansvarlig, hvad er tidsfristen).

BAU transport har udviklet et værkstøj, som hjælper virksomhederne igennem APV processen

Hent Vejledning

transportAPV.dk

Udarbejd jeres APV på en hurtig og effektiv måde.
Hjemmesiden transportAPV.dk indeholder branchespecifikke spørgeskemaer, som kommer rundt om de fleste emner. Vælg det der passer bedst til præcis jeres forhold og hent færdige, tilrettede skemaer, som I kan bruge frem til færdig handlingsplan.

Øvrige APV-materialer

Hent Vejledning

Det åbne skema

I det åbne skema, beskrives og behandles én APV-opgave. I det åbne skema beskriver medarbejderen de forhold, de gerne vil have forbedret. For hver opgave udfyldes et eksemplar af det åbne skema. Til inspiration eller for at sikre, at branchens væsentlige problemer indgår i overvejelserne kan en eller flere tjeklister anvendes. En række åbne skemaer kan gøre det ud for en handlingsplan.

Hent vejledning

Tjekliste til arbejdsmiljøorganisationen

Tjeklisten er en liste med særlige fokusområder for arbejdsmiljøorganisationen.

Tjeklisten omfatter en række spørgsmål, der kan være relevante for arbejdsmiljøorganisationen at forholde sig til i forbindelsen med gennemførelse af APV. I skemaet besvares de enkelte spørgsmål med ja/nej og nødvendige tiltag beskrives.