Søg efter:    

Fokus ulykker

 

Når du færdes til fods i trafikken, er der risiko for at blive påkørt. Som chauffør er du ofte nødt til at stige ud af bilen, hvor der er trafik, og i nogle tilfælde også arbejde på vejen.

 

Sådan mindsker du risikoen

• Brug reflekstøj

• Det gælder fra arbejdets begyndelse, uanset om der er tale om vikarer og afløsere

• Arbejd så vidt muligt bagved bilen og på siden væk fra trafikken

• Husk, reflekstøj skal være CE-mærket.

 

Reflekstøj er syet af stof i fluorescerende farve og et materiale, som reflekterer lys fra f.eks. billygter.

 

Der er tre klasser afhængigt af mængden af farvet- og refleksstof. Valg af korrekt reflekstøj afhænger af en samlet risikovurdering – trafikkens hastighed og eventuelle forværrende faktorer.

 

Trafikkens hastighed:

• 30 km/t eller derunder klasse 1-reflekstøj

• 30km/t – 60 km/t klasse 2-reflekstøj

• 60km/t og derover klasse 3-reflekstøj

 

Der er flere forværrende faktorer, som giver dårlig sigtbarhed for billister. Det kan være:

• sne

• isslag

• mørke

• stærkt modlys

• tåge

• regn

• mangel på gadebelysning

• Tæt trafik.

 

Derfor kan det være en idé altid at tage refleksvest på før du går ud af bilen.

 

Her finder du faktaarket ”Brug reflekstøj”

 

BAU transport og engros har udarbejdet en lang række fakta-ark med beskrivelse at typiske ulykker. ” Brug reflekstøj” er et af områderne. Fakta-arkene kan bruges som inspiration og gode snakke om arbejdsmiljøet. De kan downloades som A3 og A4 version I kan bruge i virksomheden.

Du finder alle faktaark her