Fælles brancheindhold
Vi har samlet fælles materialer for alle brancher her.
Se fælles brancheindholdÅrshjul december
Det er et krav, at I som virksomhed skal gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse en gang om året. Hvis I ikke har holdt en årlig drøftelse, er det derfor nu, I skal planlægge næste års arbejdsmiljøarbejde.
Hvis I har en arbejdsmiljøorganisation, gennemføres drøftelsen i samarbejde mellem arbejdsgiveren og medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen. Hvis arbejdsmiljøarbejdet er organiseret i to niveauer, gennemføres drøftelsen i arbejdsmiljøudvalget.
Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er at:
• tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år
• fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller
• vurdere, om det foregående års mål er nået
• fastlægge mål for det kommende års samarbejde.
Ved drøftelsen skal kompetenceudviklingsplanen for medlemmernes supplerende uddannelse indgå. I virksomheder med 1-9 ansatte skal I desuden drøfte, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Fokuser på, hvad I kan lære af erfaringerne fra sidste år.
Lav en strategi for at højne arbejdsmiljøet:
• Hvordan vil I nedbringe ulykkesfrekvensen?
• Hvordan vil I nedbringe sygefraværet?
• På hvilke punkter vil I sætte ind, så I bliver endnu bedre?
• Hvordan vil I sikre formidling af viden om arbejdsmiljø til resten af virksomheden Det skal kunne dokumenteres skriftligt, at drøftelsen har været afholdt. Det skal også skriftligt kunne dokumenteres, at den supplerende uddannelse er tilbudt arbejdsmiljøorganisationens medlemmer.
I årshjulet december kan du også læse mere om den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og den supplerende arbejdsmiljøuddannelse.