Søg efter:    

Årshjul Juni

Din krop er i gang hele arbejdsdagen. Derfor er det en god idé at passe godt på den og tilføre den gode og sunde kalorier. Måske er det tid til at indføre nogle nye, nemme og sunde vaner?

Her er et par forslag, der ikke kræver de store forberedelser.

Drik et stort glas vand inden du drikker din morgenkaffe.

At drikke vand på tom mave hjælper kroppen med at fjerne affaldsstoffer og give din krop en god start på dagen.

Drik vand før du spiser

Drik et stort glas vand inden du spiser et måltid. På den måde får du stillet den værste sult. Vand indeholder ingen kalorier. Derfor er vand den perfekte kilde til at slukke den værste sult med.

Da der er 0 kalorier i vand, kan du også tabe dig, hvis du er bevidst om at drikke vand i stedet for andre kaloriefyldte drikke. Hvis du hver dag er vant til at drikke 1 liter juice og i stedet for udskifter juicen med 1 liter vand, og ellers ikke ændrer på andet, vil du på 12 måneder tabe dig ca. 18 kg.

Vidste du?

At 95% af dine muskler, 90% af hjernen, 22% af knogler og 83% af dit blod består af vand? Eksperter anbefaler, at du drikker ca. din vægt X 0,03. Så vejer du 85 kg, skal du drikke ca. 2,5 liter vand pr. dag.

Skab sunde madpakkeløsninger

Hvis det skal lykkes for dig at spise mere sundt til frokost og vælge et sundt alternativ fremadrettet, er det vigtigt altid at have en sund madpakkeløsning klar.

Det kan være en stor hjælp, hvis du har noget sundt liggende i fryseren, som du kan tage med de dage, hvor du er presset og ikke lige har nået at lave en sund madpakke. Du kan for eksempel gemme mindre rester af lasagne, frikadeller eller andet kød fra aftensmaden og supplere med nogle skrællede gulerødder. Det er nemt og hurtigt.


Se alle informationerne om brændstof til kroppen i årshjulet under juni måned.

Du finder hele årshjulet her