Beredskab, psykologhjælp og støtte
Det er vigtigt, at I allerede har et beredskab klar, så medarbejderne får hjælp med det samme. Det skal være tydeligt for medarbejderne, at der er hjælp og støtte at hente.
- Hvilke tilbud er der for psykologhjælp efterfølgende?
- Hvem anmelder arbejdsskade eller hændelsen?
- Bør I oprette et kollegastøttenetværk?
- Hvordan holder virksomheden kontakt med medarbejdere, der er sygemeldt efter en episode?
- Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, så der bliver taget hensyn til skadelidtes behov.
HUSK lokal tilpasning er afgørende for, at det virker. Drøft løbende erfaringerne bl.a. i AMO.
Gode råd til leder/kollega som hjælper.
Du bør sikre:
- at skabe tryghed omkring den ramte, skabe ro – tag ham/hende væk fra situationen
- at den ramte ikke er alene og ikke kommer hjem alene
- at den ramte ikke kører bil eller andet der kræver koncentration
- at tale i korte sætninger
- at lytte til den ramte og forholde dig neutral over for gentagelser, anklager og/eller ulogiske forklaringer
- umiddelbar menneskelig støtte ud fra mavefornemmelse. Ofte kan den ramte ikke selv sætte ord på, hvad han/hun har brug for
Ledelsens rolle er vigtig:
Forskning viser, at virksomhedens tilgang til voldsforebyggelse kan have betydning for, om medarbejderne undgår vold og trusler i deres arbejde. Det betyder:
- At konflikttræning ikke kan stå alene, men kræver løbende organisatorisk støtte og fokus.
- Fokus på og prioritering af forebyggelse fra både den daglige leder, men også fra den øverste ledelse i virksomheden.
Hvilke reaktioner er almindelige efter vold og trusler:
Hvis du har været udsat for vold eller trusler, kan du blive påvirket af det mentalt. Din krop reagerer måske, når du nærmer dig det sted, episoden foregik eller fortæller om den til andre. Det er vigtigt at lytte til medarbejderens oplevelse og anerkende den. Vi er ikke alle ens, og nogle oplevelser påvirker mere end andre, verbale overfald og aggressioner kan opleves lige så ubehagelige eller mere ubehagelige end fysiske overfald.
Fysiske reaktioner
- fysiske symptomer: hoved- og mavepine, kvalme, anspændthed og misbrug
- sociale symptomer: Irritabilitet, isolation og sårbarhed
- tankemæssig symptomer: Ufrivillig genoplevelse, hukommelsesbesvær og selvbebrejdelse
- følelsesmæssige symptomer: Vrede, angst, gråd, frygt, tristhed og skyldfølelse
Krisereaktioner er almindelige og sunde måder at møde en vanskelig situation på. Hukommelsesforvrængning kan være en måde, kroppen beskytter os fra at forstå det hele på en gang. Fortsætter reaktionerne, så de ikke længere tjener en beskyttende funktion, dvs. ud over 4-6 uger, betegnes de som symptomer og kan være årsag til nedsat livskvalitet hos medarbejderen.
Hvilke langtidskonsekvenser kan opstå som følge af vold og trusler?
Forskning viser, at når man udsættes for vold og trusler på arbejdet, kan det medføre:
- Sygemelding
- Symptomer på depression og PTSD
- Holdningsændring til kunder
- Følelser af vrede eller frygt i forbindelse med sit arbejde
Hyppigheden og alvorligheden af volden man udsættes for, øger risikoen for:
- Langtidssygefravær
- Lav arbejdsmarkedstilknytning
- Permanent nedsat arbejdsevne
Langtidsholdbar i arbejde med konflikter:
Kontakten med andre mennesker kan være belastende, fordi vi hele tiden navigerer i følelser og tilpasser vores kommunikation til situationen, f.eks. hvis der er risiko for konfliktoptrapning. For at vi kan holde til et arbejde, hvor vi på denne måde bruger os selv, er det vigtigt, at vi har:
- adgang til kollegialt støtte, kan tale med leder og kolleger om belastende situationer
- mulighed for at holde pauser fra konfrontation, have pauserum, personalerum i tog, på stationer, hvor man kan trække sig.
- at øve sig i at holde den professionelle distance: At tænke, at det er uniformen og situationen, passagererne skælder ud på, og ikke mig som privatperson.
Ulykkesregistrering, dokumentation og læring:
Det er vigtigt at indsamle data, fordi det giver virksomheden mulighed for at blive endnu klogere på området.
Tjekliste til arbejdsmiljøorganisationen:
- Hvilke hændelser ser vi hos os?
- Hvordan registrerer I hændelser – hvilket system og hvilke skal anmeldes som arbejdsskader?
- Registreres nærved hændelser også? (Hændelser, hvor det er lige ved at gå galt)
- Hvem følger op på medarbejderen? (Leder og arbejdsmiljørepræsentant)
- Hvordan analyseres hændelser? (Brug metoder som f.eks. ”5 X Hvorfor” for at få viden til forebyggelse)
- Hvordan implementeres viden fra hændelser i uddannelse/træning, planlægning af arbejdet og beredskab?
- Evaluering og opfølgning på retningslinjer – virker de?
- Det er vigtigt at formidle aftaler om registrering og erfaringsopsamling til medarbejderne.
Registrering af hændelser og erfaringsopsamling
Løbende registrering af hændelser og erfaringsopsamling giver viden om, hvor vold og trusler om vold forekommer og hvordan.
Husk at beskrive episoden så detaljeret som muligt, så I i arbejdsmiljøgruppen kan lave en god analyse med forebyggende tiltag.
Denne viden er vigtig for at kunne forebygge og planlægge arbejdet, så risici mindskes.
Vejledning til medarbejder
Videndeling af erfaringer
Det er vigtigt løbende at italesætte hændelser og udveksle erfaringer – f.eks. på interne møder og også udveksle ideer og metoder med andre virksomheder i branchen.
- En grundig analyse af risikosituationer og indsatser, der forebygger, at hændelsen gentager sig.
- Via fokus i hverdagen, kurser og sidemandsoplæring kan medarbejderne udvikle kompetencer til at håndtere og forebygge konflikter, vold og trusler.
- Virksomheden skal gennem løbende dialog med medarbejderne understøtte en kultur og en adfærd, der forebygger konflikter.
