← Tilbage

Sakseløftebordsvogn

Sakseløftebordsvogn er et elektrisk mobilt saksebord med indbygget vogn (elektrisk mobil lift/løftebord). Det fungerer ved at skubbe/trække sakseløftebordsvogn hen til varevogn/kassevogn og løfte sakseliften – elektrisk – til højde med varevognens bund, derefter skubbes rullebordet ind i varevognen og til sidst hæves – elektrisk – sakseliften op, så den kan skubbes ind under rullebordet.

Sakseløftebordsvognen kan bruges til transport af varer, emner og materialer – også helt ind i varevogn/kassevogn. Den har styrehåndtag og aftageligt batteri.

Den afhjælper manuelt arbejde med håndtering af varer og kasser.

FORDELE:

  • Letter transport af varer, emner og materialer – helt ind i varevogn/kassevogn.
  • Afhjælper belastende arbejde med manuel håndtering og fremmer gode arbejdsstillinger og hermed forebygger helbredsmæssige gener og besvær – fx problemer i ryggen og overbelastning af skuldre, arme og ben.
  • Den er to tekniske hjælpemidler i et.
  • Den har oplader med kabel, som kan tilsluttes ved alle el kontakter.

FORUDSÆTNINGER:

  • Passende indretning – herunder pladsforhold – til transport og brug af sakseløftebord med læs.
  • Underlaget skal være jævnt, kørefast og vandret, for at minimere belastningen på kroppen ved manuelt skub og træk.
  • Sakseløftebordsvognen skal være egnet i forhold til den tiltænkte opgave.
Vigtige overvejelser inden du investerer

OVERVEJELSER FØR KØB:

  • Hvilke opgaver skal den sakseløftebordsvognen bruges til?
  • Hvilken kapacitet er der brug for?
  • Er der mulighed for opladning af batteri – eller er der behov for 2 batterier?
  • Er indretning og transportveje passende i forhold til brug af sakseløftebordsvognen?
  • Er der behov for at tilrettelægge og organisere arbejdet anderledes?
  • Er den ønskede sakseløftebordsvognen CE-mærket?
  • Foreligger der overensstemmelseserklæring og brugsanvisning udformet på dansk?

 

OVERVEJELSER EFTER KØB:

  • Sikre, at brug, vedligeholdelse og eftersyn og vedligeholdelse finder sted efter brugsanvisningen. Hvis der er skrappere krav om lovpligtige eftersyn, skal de følges.
  • Sikre, at den nødvendige instruktion og oplæring finder sted.
Leverandørliste

Dansk Niels Bo 
Telefon: 75945800  
www.nielsbo.dk