Stablere med ståplade
Selvkørende stablere med ståplade bruges til transport, løft og håndtering af paller og varer/emner. Stablerne har elektrisk fremdrift og elektrisk løft og kan betjenes stående på ståplade eller gående. Stablere med ståplade bruges til at flytte og stable paller på lagre og i produktion og i forbindelse med af- og pålæsning af biler. De anvendes også til at sikre, at plukkearbejde og anden håndtering kan foregå i gode arbejdshøjder og gode arbejdsstillinger. Stablere med ståplade er velegnede til hyppig transport og længere transportveje.
FORDELE:
- Letter transport og håndtering af paller og andet gods.
- Kan afhjælpe belastende løft, træk og skub og fremme gode arbejdsstillinger og hermed forebygge helbredsmæssige gener og besvær, f.eks. problemer i ryggen og overbelastning af skuldre, arme og ben.
- Mindsker gener ved gående arbejde på hårdt underlag
- Findes i forskellige typer og modeller, hvilket giver mulighed for at dække forskelligartede behov.
- Kan effektivisere transport og håndtering.
FORUDSÆTNINGER:
- At stableren - type, model - passer til opgaven.
- Passende indretning - herunder pladsforhold - til arbejde med selvkørende stabler med beskyttet førerplads.
- Transport- og adgangsveje der er jævne, plane, uden huller og velbelyste. Selvkørende stablere kan klare mindre stigninger. Hvor store stigninger afhænger af type og model, f.eks. 5%, 10%.
- Passende og stabile læs, f.eks. passende læssehøjde og vægt.
- Mulighed for opladning
- Brugerne skal være over 18 år og have truckcertifikat type B, hvis stableren kan løfte over 1 m. Stablere, der kan løfte over 1 m, kan via nøglestop låses, så den maksimale løftehøjde er 1 m, og de kan dermed bruges af medarbejdere uden truckcertifikat.
- Nødvendige interne sikkerhedsregler for færdsel - herunder passende afmærkninger.
OVERVEJELSER FØR KØB:
- Hvilke opgaver skal stableren bruges til?
- Passer stablerens udformning og køreegenskaber til brugeren? Hvilken løftekapacitet er der brug for?
- Hvilken løftekapacitet er der brug for?
- Hvilken løftehøjde er der brug for?
- Krav til gaffeldimensioner?
- Krav til hastigheder – kørehastighed, løftehastighed?
- Hvor meget skal stableren bruges dagligt – krav til batteristørrelse?
- Er der behov for, at stableren kan klare stigninger?
- Er indretningen og transportveje passende i forhold til brug af stabler med ståplade
- Er der behov for at tilrettelægge og organisere arbejdet anderledes?
- Er der etableret stopanordninger på stableren?
- Hvilke sikkerheds- og sundhedsrisici er forbundet med brugen af selvkørende stabler med ståplade?
- Er den ønskede stabler CE-mærket?
- Foreligger der overensstemmelseserklæring og brugsanvisning udformet på dansk?
OVERVEJELSER EFTER KØB:
- Sikre at brug, eftersyn og vedligeholdelse finder sted efter brugsanvisning. Hvis der er skrappere lovpligtige krav til brug og eftersyn, skal de følges.
- Sikre at den nødvendige instruktion og oplæring finder sted.
Atlet Unicarriers Danmark A/S
Telefon: 72210210
www.atlet.dk
ErgoLift ApS
Telefon: 44600440
www.ergolift.dk
N.C. Nielsen A/S
Telefon: 99838383
www.nc-nielsen.dk
A/S N.P. Trucks
Telefon: 75647500
www.np-trucks.dk
Toyota Material Handling Danmark A/S
Telefon: 78731406
www.toyota-forklifts.dk